Berlingske Business

Aktier: ECB-rygter fik vendt amerikanske investorers indstilling

Efter en negativ start på onsdagen, vendte de amerikanske investorer rundt på en tallerken og sendte aktierne op.

Rygter om at Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag står klar til at sende 50 mia. euro i omløb om måneden fra marts 2015 og i 2016 i et forsøg på redde den europæiske økonomi, fik investorerne til at springe på lempelsestoget, der traditionelt ruller mod stigende aktiekurser.

Bloomberg News bandt historien op på to embedsmænd fra ECB, der angiveligt har set en kladde af mødedokumenterne til det pengepolitiske møde, der afsluttes torsdag.

- Vi kommer til at se mange flere markedsbevægelser som reaktion på centralbankens tiltag eller mangel på samme. Uanset hvad udfaldet bliver, har reaktionen på centralbank-stimulus været understøttende for markedet, og vi forventer, at det fortsætter, siger chefanalytiker Rex Macey fra Wilmington Trust Investment Advisors i Atlanta til Bloomberg News.

Onsdag sluttede med en stigning i S&P 500-indekset på 0,5 pct. til 2032,12. De tunge aktier i Dow Jones lukkede med et plus på 0,2 pct. i 17.554,28, mens Nasdaq-aktierne afsluttede dagen med en stigning på 0,3 pct. til 4667,42.

Igen var det de mindre selskaber i Russell 2000-indekset, der måtte holde for, idet Small Cap-indekset faldt 0,3 pct. til 1166,25.

Omsætningen på New York Stock Exchange var 700 mio. aktier, mens der på Nasdaq-børsen blev handlet 1,8 mia. aktier.

Såvel streamingtjenesten Netflix som it-kæmpen IBM skulle stå til regnskab for de finansielle resultater af fjerde kvartal, der blev fremlagt sent onsdag.

Netflix næsten fordoblede sit resultat i fjerde kvartal sidste år, hvilket trods justering for en stor positiv skatteeffekt var klart bedre end ventet i markedet. Netflix-aktien steg med 17,3 pct.

Knap så positivt var regnskabet fra IBM, der leverede et bedre justeret overskud end ventet, mens omsætningen skuffede. Og uden specielt imponerende forventninger faldt aktien godt 3 pct.

Unitedhealth leverede også regnskab for fjerde kvartal, og det var en spids bedre end ventet blandt analytikerne målt på bundlinjen, hvilket blev belønnet af aktionærerne med en kursstigning på 3,6 pct.

Stigende oliepriser dannede baggrund for en positiv indstilling til olieproducenterne Exxon og Chevron, som steg henholdsvis 0,9 og 1,6 pct.

Efter amerikansk børstid rapporterede American Express regnskabsdata på linje med analytikernes forventninger. Ifølge Bloomberg News har selskabet planer om at skære tusindvis af arbejdspladser fra i år. Aktierne faldt 1,9 pct. på den konto i eftermarkedet.

Torsdag morgen ligger de amerikanske aktiefutures med stigninger på mellem 0,1 og 0,2 pct. i Asien.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen