Berlingske Business

Aktier: Easyjet og VW trækker grønne indeks

De europæiske aktier er - modsat de danske af slagsen - generelt i fremgang tirsdag, hvor der følges op på kursstigninger i USA fra mandag.

FTSE 100-indekset i London stiger 0,1 pct., mens CAC 40 i Paris løftes 0,3 pct., og det tyske DAX-indeks stiger 0,4 pct.

Det brede Stoxx 600-indeks stiger samtidig med 0,2 pct.

Øverst i indekset svæver lavprisluftfartsselskabet Easyjet, der fra morgenstunden har leveret et stærkt årsregnskab for 2016/17.

Samtidig har en nedgang i kapaciteten hos den irske rival Ryanair gjort det gode ved Easyjets priser, mens også kollapset i britiske Monarch og tyske Air Berlin har givet mere luft til Easyjet på markedet.

Det varsler godt for første halvår af det nye regnskabsår, afslører Easyjet i regnskabet, der bød på en lidt bedre toplinje end ventet.

I det kommende regnskabsår vil Easyjet skrue kapaciteten op med 6 pct., eksklusive den ekstra kapacitet, som selskabet vil tage ind gennem købte fly fra kollapsede Air Berlin.

Easyjet-aktien stiger med 6 pct. til 1355 pence på børsen i London.

VOLKSWAGEN FORTSÆTTER FREM

I Tyskland stiger Volkswagen desuden videre, efter at bilproducenten synes at være kommet forbi den store dieselskandale, hvor millioner af selskabets biler var udstyret med snydesoftware, der pegede på mindre CO2-udledning, end tilfældet rent faktisk var.

Volkswagen løftede mandag sine langsigtede forventninger til toplinjen og driften, ligesom selskabet har givet investorerne sine klare intentioner om at løfte udbyttet.

VW venter nu en stigning i omsætningen på mere end 25 pct. i 2020 sammenlignet med sidste år - tidligere var forventningen en vækst på mere end 20 pct. Væksten i driftsoverskuddet ventes nu at blive mindst 25 pct. mod tidligere blot 25 pct.

Derudover skal mindst 30 pct. af overskuddet udloddes som udbytte inden for de kommende fem år, lover selskabet.

Mandag steg aktien 4,2 pct., og tirsdag fortsætter den frem med 4,6 pct. til 173,05 euro. Dermed er aktien tilbage på et højere niveau, end inden krisen omkring dieselskandalen satte ind i september 2015. Dengang faldt aktien helt ned til 102 euro, men er siden kommet flot igen.

TOBAKSSELSKAB STIGER EFTER OPKØBSRYGTER

Britiske Imperial Brands, der tjener sine penge på tobaksprodukter som Rizla, Skruf og Winston, stiger med 3,5 pct. til 3133,50 pence efter spekulationer om opkøbsinteresse fra Japan.

Den netop udnævnte topchef for Japan Tobacco, Masamichi Terabatake, er på jagt efter opkøb, har han meddelt i forbindelse med sin tiltræden.

Amerikanske Citigroup vurderer ifølge Bloomberg News et opkøb som usandsynligt på kort sigt, mens finanshuset Jefferies ikke afskriver muligheden og vurderer, at det er mere sandsynligt med den nye topchef.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen