Berlingske Business

Aktier dykker - gevinsthjemtagning fortsætter i Vestas

Vestas: Rutinetjek fældede økonomidirektør Banker støtter re
Foto:

Det danske aktiemarked åbner i rødt tirsdag, hvilket også var ventet efter mandagens fald i USA og fald ligeledes i Asien tirsdag. Vestas falder yderligere forud for onsdagens halvårsregnskab, og Topdanmark ligger desuden til et lille fald forud for sit regnskab tirsdag omkring middagstid.

C20 Cap-indekset, der mandag satte sin 30. rekord i år, ligger efter 10 minutters handel 0,9 pct. lavere i 612,81, og fald i samme størrelsesorden præger de øvrige børser i Europa.

»Vi skal lidt nedad fra åbningen efter fald i USA og Asien. Temaet i markedet er fortsat udsigterne for en nedtrapning af de amerikanske obligationsopkøb, og i den forbindelse kan der komme nyt onsdag med offentliggørelsen af referatet fra det seneste rentemøde i Federal Reserve,« sagde rådgiver Jesper Bamberger fra Nordea forud for åbningen til Ritzau Finans.

Vestas er under 100 kr. efter et fald på 4,5 pct. til 98,25. Mandag faldt aktien 10,9 pct., da investorerne pludselig fik nervøse trækninger før onsdagens halvårsregnskab, og såvel Jyske Bank som Handelsbanken i øvrigt sænkede deres anbefaling af aktien til "reducer" efter den senere tids markante stigninger i aktien. I 2013 er aktien dog forsat steget 208 pct. fra 31,86 kr.

Tirsdagens regnskab fra Topdanmark ventes at vise, at det har klaret sig godt i andet kvartal og bedre end konkurrenten Tryg, men dog ikke helt på niveau med samme kvartal sidste år. Det viser en sammenstilling af estimater foretaget af SME Direkt.

Konsensus er et forsikringsteknisk resultat på 322 mio. kr. med 363 mio. kr. som det mest optimistiske estimat. Topdanmarks combined ratio ventes at lande på 85,9 pct. Aktien ligger 0,4 pct. lavere i 152,8 kr.

Kursfesten for Mærsk-aktien er desuden slut i denne omgang efter et bredt fald i det asiatiske shipping-aktier tirsdag. Mitsui OSK, China Cosco, Hanjin Shipping, og Kawasaki Kisen er alle faldet over 3 pct., mens Nippon Yusen og Neptune Orient Lines er faldet henholdsvis 1,7 og 1,4 pct.

Mærsk B ligger 1,3 pct. lavere i 49.600 kr. efter en stigning mandag på 2,4 pct. og fredag på hele 9,7 pct. efter et stærkt halvårsregnskab fra selskabet. Endnu et finanshus har i øvrigt hævet anbefalingen af Mærsk efter regnskabet. Det er finanshuset Macquarie, der nu har "outperform" på Mærsk-aktien mod tidligere "underperform".

»Det kan ikke udelukkes, at der kommer lidt gevinsthjemtagning. Men det er en aktie, som vi ser meget positivt på på længere sigt. Mærsk har formået at skabe nogle gode resultater under en svær makroøkonomisk situation. Hvordan vil det så ikke se ud, når økonomien bliver bedre,« sagde Jesper Bamberger før åbningen.

Ambu stiger 1,3 pct. til 198,5 kr. efter sit regnskab for tredje kvartal. I regnskabet fastholdtes forventningerne til hele året for så vidt angår omsætning og indtjening, mens forventningerne til det frie cash flow blev sænket med 20 mio. kr. til i niveauet 100 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen