Berlingske Business
17:42

Aktier: Dyk i kinesisk eksport presser Mærsk og C20

SOUTH KOREA STOCK MARKET
Arkivfoto: South Korea Composite Stock Price Index (KOSPI). Foto:

Der er torsdag middag fortsat klare fald på de europæiske aktiebørser, efter at skuffende eksporttal fra Kina allerede fra morgenstunden havde lagt kimen til en negativ åbning.

A.P. Møller-Mærsk, der ud over de kinesiske tal er presset af et fald i olieprisen, er blandt de mest faldende aktier i C20 Cap, der ved 11.45-tiden ligger 1,1 pct. lavere i 995,40. Sidste gang, indekset var under niveau 1000, var den 30. september, og indekset er ikke lukket under 1000 siden den 7. juli.

Uden for eliteindekset er der fokus på SAS, efter at Sverige og Norge har solgt stort ud af deres aktier i selskabet.

Den kinesiske eksport viste torsdag morgen et fald på 5,6 pct. på årsbasis i september, hvilket var en markant skuffelse i forhold til forventningerne blandt økonomerne, som ifølge Bloomberg News havde estimeret en stigning på 2,5 pct.

- Det er i særdeleshed de svage kinesiske eksporttal, der trækker ned på de europæiske markeder. Samtidig er olieprisen faldet en smule. Herhjemme kan vi også se, at det er Mærsk, der er en af dem, der, som følge af de kinesiske eksporttal og til dels faldet i olieprisen, performer svagest i C20, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

AMERIKANSK OLIEPRIS UNDER 50 DOLLAR

Mærsk B ligger ved middagstid til et fald på 2,1 pct. til 9530 kr. Olieprisen er faldet til under 50 dollar per tønde målt på den amerikanske referenceolie, WTI, efter at der er opstået tvivl om, hvorvidt Rusland reelt ønsker at indgå en aftale om at begrænse produktionen.

- Vestas bliver også presset lidt. Der er stadigvæk noget snak om subsidier og de lave priser på solceller. Jeg tror stadig, at det er noget af det, der kører mod Vestas, siger Ole Kjær Jensen.

Vestas-aktien ligger til et fald på 2,1 pct. til 517 kr. og er siden mandag faldet fra 551 kr. Biotekaktien Genmab falder dog mest i det danske eliteindeks med 2,6 pct. til 1098 kr. - uden bagvedliggende nyheder.

Chr. Hansen skiller sig ud i C20 med en stigning på 1,6 pct. til 389 kr. Der er ikke umiddelbart nyt fremme om selskabet, men Carnegie og ABG Sundal Collier er blandt køberne i aktien i torsdagens handel.

Uden for eliteindekset er der pres på SAS, efter at der er fundet nye ejere til i alt 23 mio. aktier udbudt af den svenske og norske stat. Aktiesalget svarer til samlet 6,97 pct. af den samlede aktiekapital i selskabet, og afregningsprisen blev 15,50 svenske kr., svarende til en rabat på 5,5 pct. i forhold til den svenske notering.

SAS falder 6,3 pct. til 11,90 kr. i København. Det bringer det samlede tab op på 40 pct. i år.

NOVO SÆNKET

Endvidere fortsætter investorerne med at sælge ud af Novo Nordisk. Torsdag er det kommet frem, at det amerikanske finanshus Jefferies har sænket kursmålet for aktien til 285 kr. fra 315 kr. Anbefalingen er fortsat "hold", viser data fra Bloomberg News.

Novo falder med 0,8 pct. til 265,30 kr., og aktien er samlet dykket næsten 28 pct., siden ledelsen i forbindelse med halvårsregnskabet 5. august varslede prispres i USA i 2017 på grund af en skærpet konkurrencesituation.

Nedturen har desuden haft rod i forventninger om, at Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, ender med at vinde præsidentvalget. Netop Clinton har varslet, at hun vil skærpe kampen mod høje medicinpriser.

NORDEA OG DANSKE BANK I SAMARBEJDE

Blandt bankerne har de to største aktører herhjemme, Nordea og Danske Bank, fundet sammen, idet Nordea nu forlader betalingssamarbejdet Swipp og tilslutter sig Danske Banks Mobilepay. Danske Bank falder 1,2 pct. til 196,90 kr., og Nordea falder 1 pct. til 67,45 kr.

Nets, der dermed vil tabe noget forretning, falder med 4,9 pct. til 128,40 kr.

Carlsberg nøjes med et fald 0,2 pct. til 609,50 kr., efter at det britiske finanshus Liberum Capital har sat Carlsberg-aktien på sin favoritliste over købsværdige aktier. Anbefalingen er "køb" og kursmålet 713 kr.

G4S-aktien har fået rygklap af Royal Bank of Canada, der har løftet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "sector perform". Kursmålet er samtidig hævet til 21,40 kr. fra 14,73 kr.

G4S stiger med 1,6 pct. til 19,61 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen