Berlingske Business
11:57Pandora tager toppen i grønt C25

Aktier: Dukkert til Carlsberg, Pandora og C20

aktiehandel
RB plusLav rente åbner for nye opsparingsmønstre. En faldende rente risikerer at blive en alvorlig hæmsko for vores opsparing. Derfor kan der være grund til at udnytte rentesituationen og tage flere risici. Med en rente, der bliver ved med at falde, er der grund til at overveje, hvordan man bedst muligt kan udnytte den. Den lave rente kan nemlig gøre det både lettere og sværere at spare op. Foto:

En underliggende nervøsitet i forhold til Grækenland og udviklingen på obligationsmarkederne, hvor renterne er steget kraftigt den senere tid, gav tirsdag anledning til klare fald på de europæiske aktiebørser, herunder i Danmark, hvor Carlsberg fik flest klø blandt C20-selskaberne efter bryggerikoncernens regnskab for første kvartal.

Det danske eliteindeks endte 1,35 pct. lavere i 993,79, efter at det for godt to uger siden satte lukkerekord i 1030,47. Nedturen var tirsdag bredt funderet med fald i 17 af 20 aktier i indekset. Klart værst gik det dog for Carlsberg, der med en omsætning i første kvartal på knap 13,5 mia. kr. ellers overgik analytikernes forventninger med omkring 350 mio. kr. ifølge analytikere adspurgt af Ritzau Estimates.

Driftsresultatet før særlige poster steg endvidere til 661 mio. kr. fra 453 mio. kr. mod en forventning om en fremgang til 562 mio. kr. Den negative kursreaktion skyldes ifølge aktiehandler Claus Andersen fra Jyske Bank to forhold: Forskydninger i Vesteuropa og fortsat hårde vilkår for selskabet i Rusland.

- Vesteuropa kommer ved første øjekast noget bedre ud end ventet, men det er trukket af, at de har en tidlig påskeeffekt, siger aktiehandleren og peger endvidere på en effekt af gennemførelsen af selskabets effektiviseringsprogram, der har "boostet" omsætningen i første kvartal.

- For at undgå forstyrrelser i leveringer har der været noget lageropbygning hos nogle af kunderne. Det har gjort, at man har flyttet noget omsætning, som ellers ville være faldet i andet kvartal til første kvartal, siger han.

Derudover er der problemerne på det russiske marked.

- Det var ventet, at Rusland ville være svagt, og det er i høj grad svagt og lidt dårligere end konsensus. Derover tror jeg, at kursreaktionen er et billede af, at Carlsberg-aktien er trukket godt opad, uden at der har været noget nyt fremme, udover at rublen er kommet lidt igen, siger Claus Andersen.

Carlsbergs aktie faldt 4,7 pct. til 608 kr. men er i 2015 trods alt steget 27 pct.

Næstdårligst i C20 gik det for det andet regnskabsaktuelle C20-selskab, Pandora, der ellers krydrede sine tal for første kvartal med en opjustering af forventningerne til hele året. Smykkekoncernen venter nu en omsætning i 2015 på over 15 mia. kr. mod tidligere over 14 mia. kr., mens forventningerne til EBITDA-marginen er uændret ca. 37 pct.

Dermed bragte Pandora sig mere på linje med forventningerne blandt analytikernes, som inden regnskabet havde sat næsen op efter en omsætning i 2015 på 15,4 mia. kr. samt en EBITDA-margin på 37,3 pct. Pandora-aktien dykkede 3,3 pct. til 682 kr., efter at den på et tidspunkt i løbet af dagen var blevet handlet så højt som i 712,50 kr.

- Der er for mig at se ikke noget negativt at komme efter i Pandoras tal. De leverer super stærkt, men det lå også i kortene, at de skulle det, siger Claus Andersen.

FLSmidth var blandt de få positive islæt i C20 med en stigning på 0,5 pct. til 308,30 kr. Det hænger formentlig sammen med, at finanshuset Carnegie hævede anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold", og kursmålet blev samtidig løftet til 365 kr. fra 335 kr.

Uden for C20 kunne aktionærerne i D/S Norden glæde sig over en kursstigning på 7,5 pct. til 143 kr., selvom rederiet i sit kvartalsregnskab nedjusterede forventningerne til selskabets tørlastdivision. Koncernens overordnede forventninger blev dog fastholdt, da tankforretningen ventes at præstere bedre end hidtil udmeldt.

- D/S Norden kom med et rigtigt stærkt første kvartal og med markant stærkere tal i tørlast end ventet. De er positivt påvirket af, at de havde afdækket det meste af omsætningen i første kvartal på høje rater, men resten af året vil de markant lavere spotniveauer for tørlastraterne ramme selskabet, siger Claus Andersen.

Han udtrykker forundring over, at aktien stiger så meget, men peger på, at det kan hænge sammen med kommentarer om tiltagende skrotning af gamle skibe.

- Det kan give lidt tiltro til, at balancen mellem udbud og efterspørgsel kan genoprettes. Det kan være det, der trækker Nordens aktie op, vurderer Claus Andersen.

Regnskab kom der også fra Alm. Brand, som benyttede den lejlighed til at opjustere forventningerne til hele året med 50 mio. kr. til 350-450 mio. kr. Forsikringskoncernens aktie steg med 0,7 pct. til 46,40 kr.

NNIT's regnskabsdebut som børsnoteret selskab viste uændrede forventninger til 2015. It-selskabet fra Novo-koncernen forventer stadig en 2015-vækst på 5-8 pct. i faste valutakurser. Isoleret i første kvartal steg bundlinjen til 58,1 mio. kr. fra 44,3 mio. kr. Aktien fulgte det underliggende marked og faldt 1,6 pct. til 155 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen