Berlingske Business

Aktier: DSV ventes belønnet for stærkt regnskab

Transport- og logistikkoncernen DSV vil være i fokus fra åbningen på det danske aktiemarked tirsdag, efter at selskabet har afleveret et stærkt regnskab, annonceret nye aktietilbagekøb og opjusteret forventningerne til hele året.

Det danske aktiemarked startede mandag ugen med et brag og en stigning i C20 Cap-indekset på 1,9 pct. til 1054,88, hvilket bragte indekset inden for rækkevidde af den seneste lukkerekord på 1063,86 fra den 20. juli.

De asiatiske markeder har tirsdag overordnet set udviklet sig fladt, mens børserne i USA mandag lukkede marginalt lavere end niveauet ved dansk børslukketid. Den tyske DAX-future peger ned tirsdag morgen med 0,3 pct., så noget tyder på en lettere negativ tendens fra åbningen i Europa tirsdag.

Herhjemme kan DSV imidlertid komme til at gøre billedet mere positivt efter selskabets flotte regnskab. DSV præsterede i andet kvartal at løfte driftsresultatet før særlige poster til 809 mio. kr. fra 701 mio. kr. i samme kvartal året før, hvilket var klart bedre end analytikernes forventninger ifølge Ritzau Estimates på 762 mio. kr.

- Det er et rigtigt flot regnskab. Det er over hele linjen, at de gør det godt. Både i luft, sø og på vejene. Det krydrer de med et aktietilbagekøb, der er ca. 100 mio. kr. højere end det, vi havde forventet. Vi forventer også, at aktien skal op fra åbningen med omkring 5 pct., siger senioraktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea til Ritzau Finans.

DSV opjusterer på baggrund af den stærke udvikling i første halvår forventningerne til hele året. Driftsresultatet før særlige poster ventes nu at lande på 2850-3000 mio. kr. mod tidligere 2700-2900 mio. kr.

Med de opjusterede forventninger bringer DSV sig mere på linje med analytikernes årsestimater. Forud for regnskabet estimerede analytikerne således et resultat af primær drift før særlige poster på 2955 mio. kr.

DSV-aktien steg mandag 1 pct. til 234,50 kr.

Pandora var tirsdagens højdespringer i C20 med en stigning på 4,6 pct. til 799 kr. Det norske finanshus ABG Sundal Collier har løftet kursmålet for aktien med 175 kr. til 1000 kr., mens anbefalingen ”køb” gentages. Desuden har Nordeas analytikere løftet kursmålet for smykkeaktien til 880 kr. fra 770 kr. og gentaget "køb". Det viser data fra Bloomberg.

Der er ligeledes analysenyt på Novo Nordisk. Franske Exane BNP Paribas har ifølge Bloomberg fået løftet kursmålet på medicinalaktien med en tyver til 360 kr., mens anbefalingen er fastholdt på ”neutral”. Novo Nordisk, der torsdag kommer med halvårsregnskab, steg mandag 2,8 pct. til kursrekorden 409,50 kr.

Vestas kan få fortsat opmærksomhed, efter at USA's præsident, Barack Obama, mandag præsenterede sin såkaldte Clean Power Plan, hvor anvendelsen af vedvarende energi i stor udstrækning skal erstatte kulkraften. Som led i planen skal sol- og vindenergi på længere sig levere energi til 28 procent af elproduktionen. Mandag steg Vestas 4,2 pct. til 386,30 kr., hvilket også hænger sammen med, at Danske Bank øgede sit kursmål for aktien til 450 kr. fra 400 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen