Berlingske Business

Aktier: DSV trækker grøn C20-konvoj efter sig

Det danske aktiemarked er startet positivt onsdag, hvor C20 Cap-indekset stiger med 0,3 pct. til 986,52 i de tidlige handler.

Det er dels et imponerende regnskab fra DSV, der trækker C20-konvojen efter sig, dels de seneste meldinger fra medlemmer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som af markedet bliver tolket som om, at centralbanken ikke vil hæve renten i forbindelse med, at den onsdag aften afslutter et todages rentemøde.

Allerede inden børsens åbning var der da også positive takter at finde, idet DSV klokken 7.30 fremlagde sit regnskab for tredje kvartal. Og det var imponerede langt hen ad vejen.

Transport- og logistikselskabet opjusterede forventningerne til årets resultat og regner nu med et bruttoresultat på 11.000-11.200 mio. kr. og et resultat af primær drift før særlige poster på 2950-3050 mio. kr.

- DSV gør det rigtig godt, specielt på indtjeningen, i svære markedsvilkår, der er præget af lav vækst. Udviklingen fra første og andet kvartal er fortsat, og DSV tager fortsat markante markedsandele. Det spiller en smule igennem på toplinjen, som vi dog ikke skal fokusere på, siger Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand, til Ritzau Finans.

DSV opnåede en driftsindtjening før særlige poster på 851 mio. kr. i kvartalet, hvilket var mere end ventet blandt analytikerne, der ifølge data indsamlet af Ritzau Estimates havde spået en fremgang til 808 mio. kr. fra 728 mio. kr. i tredje kvartal året før. Styrkelsen af den amerikanske dollar over det seneste år var med til at trække resultaterne op.

Resultatet kom i mål på baggrund af en omsætning, der i kvartalet landede på 12.535 mio. kr. mod de ventede 13.088 mio. kr. blandt analytikerne og 12.279 mio. kr. i samme periode sidste år.

DSV-aktien buldrer frem med 2,9 pct. til 280,50 kr. fra start.

Også Bavarian Nordic havde nyt at berette, inden dagens handel blev skudt i gang. Biotekselskabet har igen fået en bestilling på koppevaccinen Imvamune fra de canadiske myndigheder. Det drejer sig om 143.000 doser af vaccinen til brug i landets beredskab.

Ordren har en værdi på 6,4 mio. dollar, svarende til 43 mio. kr., og er udløst af en option i forbindelse med de to parters tidligere samarbejde. Det er i alt fjerde aftale mellem Bavarian og PHAC.

Bavarian-aktien løftes 1,9 pct. til 277,50 kr.

Novo Nordisk-aktien går onsdag 0,3 pct. frem til 377,50 kr. dagen efter, at en række amerikanske medicinalkolleger kom med pæne regnskaber for tredje kvartal. Desuden kommer Novo Nordisk selv med regnskab torsdag morgen.

A.P. Møller-Mærsk kunne tirsdag stadig mærke efterdønningerne fra den kraftige nedjustering, selskabet kom med fredag. Flere finanshuse har efterfølgende skåret i kursmålet og sænket anbefalingen af aktien.

Onsdag har amerikanske Goldman Sachs sænket sit kursmål for Mærsk til 13.600 kr. fra 16.200 kr., mens anbefalingen "køb" er fastholdt.

Mærsks B-aktie stiger 0,3 pct. til 9865 kr., mens konglomeratets A-aktie falder 0,1 pct. til 9615 kr.

Sydbank fik tirsdag kurshøvl efter et skidt regnskab, og aktien faldt 9 pct. til 221 kr. Aktien kan onsdag fortsat komme i fokus, efter at bankens kvartalsmeddelelse og strategiudspil fik en ilde modtagelse. Det amerikanske finanshus Citigroup har efterfølgende skåret kursmålet til 245 kr. fra 275 kr. Anbefalingen er fortsat ”neutral”.

Desuden har også Nordea og Handelsbanken sænket kursmålet for Sydbank.

Onsdag glider Sydbank-aktien 0,1 pct. til 220,90 kr.

Uden for C20 Cap-indekset er også Banknordik i fokus, da banken lidt efter klokken 8 kom med sit regnskab for tredje kvartal. Banken indsnævrer forventningerne til 2015 og venter nu, at banken kan præstere et resultat før skat, kursreguleringer og nedskrivninger - et driftsresultat i Banknordik-terminologi - på mellem 200 og 220 mio. kr. Tidligere ventede selskabet et driftsresultat på 200 til 240 mio. kr.

Banknordik-aktien daler 3,3 pct. til 148 kr.

Også Spar Nord er regnskabsaktuel onsdag. Banken venter for 2015 en basisindtjening i niveauet 1,5 mia. kr., mens nedskrivningerne ventes at ligge på 300-350 mio. kr.

Spar Nord-aktien går 2,2 pct. frem til 70 kr.

Uden for eliteindekset kommer der onsdag desuden regnskab fra Grønlandsbanken, Lån & Spar, Skako og Dantherm.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen