Berlingske Business
17:14Islandsk lufthavn vil ikke lade fly fra Air Berlin lette

Aktier: DSV kører forrest i C20 Cap på rekordkurs

Kursfald
Der er potentiale for endnu en kursrekord i C20 Cap mandag, efter at det toneangivende danske aktieindeks fredag nåede sit højeste niveau nogensinde - noget, der også skete forrige uge. Foto:

Der er potentiale for endnu en kursrekord i C20 Cap mandag, efter at det toneangivende danske aktieindeks fredag nåede sit højeste niveau nogensinde - noget, der også skete forrige uge.

Efter knap 20 minutters handel stiger indekset 0,2 pct. til 1070,61.

Der har siden fredag eftermiddag været fortsat positive aktietakter i USA og Asien, og de europæiske aktiemarkeder følger trop, da der ikke har været noget fremme, som for alvor ændrer stemningen.

I modsætningen til sidste uges travlhed er der i denne vinterferieuge meget lidt nyt i vente i Danmark. Der kommer kun ét regnskab, fra MT Højgaard på torsdag, og der er ingen nøgletal i vente - mandagen er ligeledes uden interessante nøgletal fra udlandet.

Blandt selskaberne fortsætter DSV de gode takter fra regnskabsdagen fredag. Transportaktien har oven på regnskabet været en tur igennem analytikernes regnemaskiner, og to har indtil videre justeret deres kursmål for den danske transportaktie - begge i opadgående retning. Nordea har lagt en femmer til sit kursmål, så det nu hedder 385 kr., mens Jefferies lægger 25 kr. til og siger 400 kr., viser data fra Bloomberg.

Begge finanshuse anbefaler "køb" af DSV, der sluttede fredagen i rekord og mandag morgen stiger yderligere 1,6 pct. til 347,80 kr. og altså kan notere endnu en rekord.

Genmab, der også satte rekord fredag med et løft til 1424 kr., får øget sit kursmål til 1300 kr. fra 1200 kr. af tyske Berenberg - her er kursmålet dog lavere end kursen, og anbefalingen er "hold", viser Bloombergs data. Reaktionen er dog positiv i markedet, hvor biotekaktien fortsætter fremad og ligger 0,9 pct. højere i kurs 1437.

Med i toppen af C20 er Dong, Nets og TDC. Nets kan være på vej til at købe op i Sverige, siger topchefen i et interview med avisen Dagens Industri, mens der for TDC kan være positive nyheder i konkurrentens problemer. Teleselskabet "3" har nemlig været offer for afpresning efter et hackingangreb, der stiller spørgsmål ved selskabets it-sikkerhed.

I bunden af C20 Cap er Novozymes værst kørende med et fald på 1 pct., mens der også er lidt tilbagegang til Mærsk-aktierne, der ellers var i hopla torsdag og fredag og revancherede onsdagens store kursfald.

Uden for C20 har FLSmidth bremset den store fremgang efter sit flotte torsdagsregnskab. Foreløbig er aktien faldet 1 pct. til 349,50 kr. Aktien fik flere løftede kursmål fredag, og aktien steg med mere end 12 pct. siden tallene. Mandag fik ingeniørselskabet nyt fra Finland, hvor Outotec, der også leverer udstyr til mineindustrien, afleverede kvartalsregnskab.

Outotec, der ligesom FLSmidth laver udstyr til mineindustrien, har haft tilbagegang på driften på trods af en bedre end ventet salgsudvikling i fjerde kvartal af 2016 og stigende ordreindgang.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen