Berlingske Business

Aktier: DSV køber sig til tops i C20 - Tryg skuffer fælt

DSV er fredagens helt store emne på det danske aktiemarked. Transportkoncernen er nemlig kørt til tops i det danske eliteindeks, C20 Cap, efter at selskabet har købt den amerikanske transport og logistikkoncern UTI Worldwide.

Overtagelsen sker til en samlet værdi af omkring 9 mia. kr. og sender DSV-aktien i vejret med 5,9 pct. til 266,70 kr. fredag ved middagstid.

Aktiekursen i UTI Worldwide har over det sidste halve år lidt store tab, efter at selskabet har fået svære ved at tjene penge. Kursen er det seneste halve år dykket fra omkring 14 dollar til under 5 dollar per aktie. DSV tilbød aktionærerne 7,10 dollar per aktie, hvilket udgør en præmie på 50 pct. i forhold til lukkekursen torsdag.

07BUSNasdaq-1.jpg

- Det er en yderst fornuftig prissætning, og opkøbet er også noget, der vil få vores estimater til at stige fremadrettet, siger senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

DSV er ved middagstid med til at trække C20 Cap op i et plus på 0,9 pct. til 981,32.

Fredag morgen bød endvidere på nyt fra forsikringsselskabet Tryg, der offentliggjorde regnskab for tredje kvartal. Resultatet efter skat endte på 155 mio. kr., hvilket faldt langt under markedets forventninger om et bundlinjeresultat på 415 mio. kr.

Trygs topchef, Morten Hübbe, udtalte i forbindelse med regnskabet, at den skuffende udvikling var påvirket af de seneste måneders usikre stemning på de finansielle markeder.

Regnskabet vækker stor skuffelse blandt investorerne, som ved middagstid har sendt aktien i minus med 5,7 pct. for dagen til en børskurs på 124 kr. Ifølge Spar Nords aktieanalytiker Mikkel Duus-Hansen er det dog en overreaktion fra investorernes side.

- Umiddelbart mener jeg, at et faldt på omkring 6 pct. er en overreaktion. Men det handler om, at regnskabet pludselig stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Tryg kan leve op til forventningerne om fremtidigt udbytte, siger Mikkel Duus-Hansen til Ritzau Finans.

Til gengæld er der i fredagens handel muntre miner hos ingeniørkoncernen FLSmidth. For nyligt meldte Lundbeckfonden sig som storaktionær i selskabet, og nu har også Novo Nordisk Fonden meldt sin tillid til FLSmidth ved at øge sin samlede aktiebeholdning i selskabet til 2,6 mio. aktier, svarende til 5 pct. af den samlede aktiekapital.

FLSmidth-aktien stiger 4,9 pct. til 267,90 kr.

I hælene på DSV og FLSmidth ligger A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie fredag stiger 2,8 pct. til 11.360 kr. på trods af, at containerraterne ifølge SCFI-indekset i ugens løb forsatte nedad.

- Både Mærsk og FLS er cykliske aktier, som i disse dage får kraftig medvind på aktiemarkedet. De er en del af en igangværende sektorrotation, der så går udover de mere indtjeningsstabile aktier som Coloplast og Chr. Hansen, tilføjer Mikkel Duus-Hansen.

Blandt sidepapirerne er der fokus på Bavarian Nordic, der stiger 0,6 pct. til 260,50 kr. Selskabet kunne fredag morgen fortælle, at der er indledt et klinisk studie med en forsøgsvaccine mod ebola. Studiet, der gennemføres i Sierra Leone, omfatter i første omgang 40 voksne frivillige. Senere på andet trin følger 400 personer i forskellige aldersgrupper, skriver selskabet.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen