Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: DSV kan føre an i grøn C20-konvoj

Der er udsigt til en positiv åbning på det danske aktiemarked onsdag.

Tendensen kan dels blive trukket af et imponerende regnskab fra DSV, dels de seneste meldinger fra medlemmer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som af markedet bliver tolket som om, at man ikke vil hæve renten i forbindelse med, at centralbanken onsdag aften afslutter et todages rentemøde.

Samtidig ligger de europæiske og amerikanske aktiefutures onsdag morgen i små plusser, ligesom der i handlen i Japan er aktiekursstigninger. Også det kan influere det danske marked. Og dermed er der tegn på en positiv start på onsdagens handel.

- Vi venter, at det i dag vil gå lidt bedre på de europæiske aktiemarkeder, men der kommer igen mange regnskaber, der kan påvirke udviklingen, skriver Sydbank i en morgenkommentar.

Der er onsdag samtidig heller ikke nogen tunge nøgletal, der kan forventes at kunne påvirke aktiehandlen, og dermed er det i høj grad dagens regnskaber, som kommer til at udstikke retningen.

Og her er der allerede inden børsens åbning positive takter at finde, idet DSV klokken 7.30 fremlagde sit regnskab for tredje kvartal. Og det var imponerede langt hen ad vejen.

Transport- og logistikselskabet opjusterede forventningerne til årets resultat og regner nu med et bruttoresultat på 11.000-11.200 mio. kr. og et resultat af primær drift før særlige poster på 2950-3050 mio. kr.

DSV opnåede en driftsindtjening før særlige poster på 851 mio. kr. i kvartalet, hvilket var mere end ventet blandt analytikerne, der ifølge data indsamlet af Ritzau Estimates havde spået en fremgang til 808 mio. kr. fra 728 mio. kr. i tredje kvartal året før. Styrkelsen af den amerikanske dollar over det seneste år var med til at trække resultaterne op.

Resultatet kom i mål på baggrund af en omsætning, der i kvartalet landede på 12.535 mio. kr. mod de ventede 13.088 mio. kr. blandt analytikerne og 12.279 mio. kr. i samme periode sidste år.

DSV-aktien faldt i tirsdagens handel med 0,4 pct. til 272,70 kr.

Også Bavarian Nordic havde nyt at berette, inden dagens handel blev skudt i gang. Biotekselskabet har igen fået en bestilling på koppevaccinen Imvamune fra de canadiske myndigheder. Det drejer sig om 143.000 doser af vaccinen til brug i landets beredskab.

Ordren har en værdi på 6,4 mio. dollar, svarende til 43 mio. kr., og er udløst af en option i forbindelse med de to parters tidligere samarbejde. Det er i alt fjerde aftale mellem Bavarian og PHAC.

Bavarian-aktien faldt tirsdag med 2,2 pct. til 272,50 kr.

Novo Nordisk-aktien steg tirsdag med 1,1 pct. til 376,60 kr., efter at en række amerikanske medicinalkolleger kom med pæne regnskaber for tredje kvartal. Desuden kommer Novo med regnskab torsdag morgen.

A.P. Møller-Mærsk kunne tirsdag stadig mærke efterdønningerne fra den kraftige nedjustering, selskabet kom med fredag. Flere finanshuse har efterfølgende skåret i kursmålet og sænket anbefalingen af aktien.

Onsdag har amerikanske Goldman Sachs sænket sit kursmål for Mærsk til 13.600 kr. fra 16.200 kr., mens anbefalingen "køb" er fastholdt.

Mærsks B-aktie faldt tirsdag 2,2 pct. til 9835 kr.

Sydbank fik tirsdag kurshøvl efter et skidt regnskab, og aktien faldt 9 pct. til 221 kr. Aktien kan onsdag fortsat komme i fokus, efter at bankens kvartalsmeddelelse og strategiudspil fik en ilde modtagelse. Det amerikanske finanshus Citigroup har efterfølgende skåret kursmålet til 245 kr. fra 275 kr. Anbefalingen er fortsat ”neutral”.

Uden for C20 Cap-indekset kan Banknordik komme i fokus, da banken lidt efter klokken 8 kom med sit regnskab for tredje kvartal. Banken indsnævrer forventningerne til 2015 og venter nu, at banken kan præstere et resultat før skat, kursreguleringer og nedskrivninger - et driftsresultat i Banknordik-terminologi - på mellem 200 og 220 mio. kr. Tidligere ventede selskabet et driftsresultat på 200 til 240 mio. kr.

Banknordik-aktien faldt tirsdag med 2,2 pct. til 153 kr.

Også Spar Nord er regnskabsaktuel onsdag. Banken venter for 2015 en basisindtjening i niveauet 1,5 mia. kr., mens nedskrivningerne ventes at ligge på 300-350 mio. kr.

Spar Nord-aktien faldt tirsdag med 2,8 pct. til 68,50 kr.

Uden for eliteindekset kommer der onsdag desuden regnskab fra Grønlandsbanken, Lån & Spar, Skako og Dantherm.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen