Berlingske Business

Aktier: Dow Jones holder lige nøjagtig ikke fast i rekord-niveau

Billede
Foto:

Der er ikke længere toneangivende børser i USA tirsdag, kort tid efter at der er ringet ind til handel med aktier.

S&P 500-indekset, Nasdaq-papirerne og Dow Jones falder med 0,1, efter at de lukkede med løft mandag. I mandagens handel steg Dow Jones 0,2 pct. til rekorden 19.216,24, og tirsdag formår indekset altså lige nøjagtig ikke at holde fast i rekorden.

De amerikanske indeks er ellers gået frem siden det amerikanske præsidentvalg for en lille måned siden. Den amerikanske befolknings valg af Donald Trump som kommende præsident har givet investorerne tro på, at de amerikanske selskaber kan se frem til massive investeringer i landets infrastruktur sammenholdt med, at selskabsskatterne vil blive sænket.

Markedet venter, at Donald Trumps politik blandt andet vil komme de amerikanske producenter til gode, og det har sat ild under Dow Jones-indekset, der omfatter industri-giganter som General Electric og Boeing.

CHRISTMAS-SEASON/WHITEHOUSE

På årsbasis ser Dow Jones ud til at få et løft på 10 pct. Til sammenligning ligger S&P 500 til at stige 7,9 pct. i år. Forud for valget i starten af november lå de to indeks stort set lige med fremgang på henholdsvis 4,8 og 4,3 pct.

Dampen lader til at være gået af de amerikanske aktiemarkeder, efter en stigning i olieprisen i denne omgang ser ud til at have ramt et loft.

Efter at sammenslutningen af olieeksporterende lande, Opec, sammen med Rusland i sidste uge besluttede at skære i produktionen af den sorte råvare, er prisen på olie steget fra omkring 45 dollar tønden til knap 52 dollar tønden målt på den amerikanske referenceolie, WTI. Tirsdag er prisen dog fladet ud omkring 51 dollar.

Med til de gode nyheder for investorerne hører, at der er kommet en række relativt stærke nøgletal i USA, som giver en indikation af, at det går fremad for verdens største økonomi.

USA NEW YORK STOCK EXCHANGE

Også efter børsåbning tirsdag kommer der et par amerikanske nøgletal, som investorerne kan holde øje med. Særligt fokus vil der være på udviklingen i fabriksordrer og ordreindgangen af varige goder i oktober. For førstnævnte venter økonomerne ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg en stigning. For sidstnævnte ventes en tilbagegang.

Den seneste tids stærke data fra USA betyder samtidig, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes at hæve renten på sit rentemøde i næste uge. Sidst, det skete, var i december sidste år, der var første gang i knap et årti, at Federal Reserve satte renten op.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen