Berlingske Business
14:04Endnu en Uber-chef siger op

Aktier: Dow i rekord og futures stryger op efter solide Apple-tal

US-ECONOMY-STOCK MARKET
A trader works on the floor at the closing bell of the Dow Jones Industrial Average at the New York Stock Exchange on August 1, 2017 in New York. Wall Street opened on the upside, with the Dow pushing further higher after having finished Monday at a fourth-straight record high, and nearing breaking through 22, 000 points for the first time ever. "US stocks are nicely higher in early action, with the global markets reacting positively to the continued mostly upbeat earnings season and favourable manufacturing data out of Europe and Asia, " said analysts at Charles Schwab brokerage. / AFP PHOTO / Bryan R. Smith Foto:

Det amerikanske Dow Jones-indeks bogførte den femte rekord på stribe tirsdag, og indekset nåede næste 22.000 efter stigninger i storbanker som Goldman Sachs og JPMorgan Chase.

Det amerikanske Dow Jones-indeks bogførte den femte rekord på stribe tirsdag, og indekset nåede næste 22.000 efter stigninger i storbanker som Goldman Sachs og JPMorgan Chase.

Investorerne kunne se frem til Apples kvartalsregnskab, der efter børstid viste sig overraskende solidt og resulterede i en kraftig stigning i såvel kursen i eftermarkedet som i futuresmarkedet.

S&P 500-indekset sluttede tirsdag med en stigning på godt 0,2 pct. til 2476,35. Det tunge Dow Jones-indeks lukkede med et plus på godt 0,3 pct. i rekordniveauet 21.963,92, mens Nasdaq-indekset vendte rundt efter flere dages tab og sluttede med en gevinst på godt 0,2 pct. til 6362,94.

- Markedet tager imod det gode og inddiskonterer straks det dårlige. Det er lidt af en præstation, da det sker, uden at der er nogen form for fremskridt i Washington, siger handelschef Jake Dollarhide fra Longbow Asset Management i Oklahoma til Reuters.

 

Tirsdagens helt overskyggende begivenhed var regnskabet fra Apple efter børstid.

Resultaterne overgik analytikernes forventninger på så godt som alle parametre i det forskudte tredje kvartal, hvor selskabet havde den højeste omsætningsvækst i syv kvartaler.

Og med en forventet omsætningen i fjerde kvartal, der i det store og hele overgår analytikernes forudsigelser, blev Apple-aktien handlet 6,3 pct. op i eftermarkedet efter en stigning på 0,9 pct. i den ordinære handel.

Onsdag morgen sætter Apples regnskab sine spor i futuresmarkedet. S&P-futuren stiger 0,1 pct., Dow Jones-futuren øger 0,2 pct., og Nasdaq-futuren blæser hele 0,7 pct. i vejret.

BLANDEDE MAKRODATA

På makrofronten viste privatforbruget som ventet en stigning på 0,1 pct., men den personlige indkomst skuffende ved at vise sig uændret i juni, mens økonomerne ifølge Bloomberg havde sat næsen op efter en stigning på 0,4 pct.

Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 1,5 pct. Økonomerne havde estimeret en fremgang på 1,4 pct.

Indkøbschefernes indeks fra ISM faldt til 56,3 fra 57,8 måneden før og konsensus på 56,4, men prisindekset afveg kraftigt fra forventningerne med en stigning til 62,0 fra 55,0 i juni og konsensus på 55,8.

Til gengæld faldt anlægsinvesteringer med 1,3 pct. i juni i forhold til måneden før. Der var ventet en stigning på 0,4 pct.

 

OTTE INDEKS I PLUS

8 af de 11 store S&P-sektorer lukkede i plus, og det var igen med finansaktierne som dagens bedst præsterende efter et plus på 0,8 pct. Finanskæmperne JPMorgan, Bank of America og Citigroup steg alle mellem 1,3 pct. og 1,7 pct.

It-aktierne tog forskud på Apple-regnskabet med blandt andet stigninger til Intel på 2,5 pct., hvilket var med til at trække hele segmentet 0,5 pct. op.

Også telesektoren havde en god dag. Mobilselskabet Sprint lagde sig op ad de solide regnskaber fra AT&T og Verizon i sidste uge med et bundløft af forventningerne til driftsresultatet. Aktien steg 11,2 pct.

Modsat gik det sportsmærket Under Armour, der efter en nedjustering af forventningerne til årets omsætningsvækst faldt 10,4 pct.

Bilproducenterne Ford og GM droppede 2,4 pct. og 3,4 pct. efter svage månedlige salgstal.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen