Berlingske Business

Aktier: Dongs solgte olieforretning tager fokus

131733137.jpg
Dong stryger i fokus onsdag morgen med en aftale om salg af sin olie- og gasforretning inden den forlængede weekend. Forretningsdelen blev sat til salg i efteråret, og køberen er Ineos, der tidligere har været rygtet som mulig køber. Foto:

Dong stryger i fokus onsdag morgen med en aftale om salg af sin olie- og gasforretning inden den forlængede weekend. Forretningsdelen blev sat til salg i efteråret, og køberen er Ineos, der tidligere har været rygtet som mulig køber.

Prisen kan løbe op i 8,7 mia. kr. og ændrer ikke ved 2017-forventningerne. Dong-aktien steg tirsdag 0,6 pct. til 281,80 kr.

C20 Cap-indekset sluttede tirsdag med en stigning på 0,1 pct. til 1147,88, og onsdag er der ikke udsigt til større udsving, da de amerikanske aktier efter lukketid ikke bevægede sig meget. Futures i både USA og Tyskland peger onsdag morgen mod uændret åbning.

De danske medicinalaktier - primært Novo Nordisk - kan også få opmærksomhed, da den amerikanske præsident, Donald Trump, i sit første budgetforslag ikke vil pille ved medicinpriserne. Og biotekselskabet Genmab er inden åbning kommet med salgstal for kræftmidlet Darzalez.

262127447.jpg

Novo Nordisk, der steg 0,1 pct. til 277,30 kr. tirsdag, kan blive handlet i lyset af, at Trump, der adskillige gange har angrebet medicinalselskaberne og deres prissætning på det amerikanske marked, ifølge Bloomberg ikke lægger op til store ændringer for sektoren i sit budgetforslag for 2018.

Derimod ønsker han en hurtigere godkendelse af nye medicinalprodukter hos den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Genmab må se salget af Darzalex falde en smule tilbage på det amerikanske marked i april i forhold til måneden før. Darzalex solgte for 71,09 mio. dollar i april, hvilket er et fald på 7,9 pct. i forhold til salget i marts, viser data tal det amerikanske analysehus Symphony Health, som dækker over salget via institutionelle salgskanaler til blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

Genmab-aktien faldt 1,4 pct. til 1382 kr.

565157137.jpg

Pandora får sænket sit kursmål til 1000 kr. fra 1200 kr. af finanshuset Kepler Cheuvreux, der fastholder anbefalingen "køb". Pandora-aktien faldt 1,7 pct. til 651 kr. tirsdag.

Der kommer onsdag regnskaber fra en række mindre selskaber: Jeudan, UIE og Arkil Holding leverer tal for første kvartal, mens Intermail er klar med regnskab for første halvår.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen