Berlingske Business
10:08Handelsbanken hæver Novo-kursmål forud for stor eksamen

Aktier: Dong og Vestas lyste op i afdæmpet marked

Billede
Foto:

Det nyudnævnte C20-medlem Dong Energy toppede tirsdag det danske eliteindeks sammen med selskaber som Vestas og Genmab. Udsvingene på markedet var dog generelt beherskede og aktivitetsniveauet afdæmpet forud for den forestående juleferie og årsafslutning.

- Risikovilligheden er kørt markant ned, og der er ikke den store aktivitet på markedet mere. Aktieomsætningen bliver mindre og mindre, jo tættere vi kommer på julen, siger senioraktiehandler Christian Thatje fra Sydbank til Ritzau Finans.

C20 Cap sluttede 0,3 pct. højere i 1005,70.

I det afdæmpede marked viste investorerne pæn appetit på Dong Energy, der mandag debuterede i C20 Cap med et fald på 0,7 pct. Tirsdag var aktien dog i toppen af indekset med en stigning på 1,8 pct. til 248,70 kr., muligvis påvirket af skriverier i Børsen om norsk interesse for dele af den olieforretning, som Dong i første omgang forsøger at sælge samlet.

VESTAS FORTSÆTTER ORDRESTRØM

Vestas forsatte den gode ordrestime med en amerikanske ordre på 200 megawatt og en bestilling i Sydkorea på 24 megawatt. Det blev vindmølleaktien belønnet for med en stigning på 1,5 pct. til 434 kr.

- Vestas får indhentet nogle af de ordrer, som man for et par uger siden var i tvivl om, at det ville kunne nå. Nu har det fået skruet op for tempoet den sidste uges tid, og det plejer at være ret stærkt med ordrer lige op til nytår, siger Christian Thatje.

MILEPÆL UDLØSER OPJUSTERING

Længere ned i rækken af stigninger lå Genmab med et plus på 0,9 pct. til 1160 kr., efter at selskabet tirsdag morgen opjusterede sine forventninger til 2016, efter at selskabets partner, Janssen Pharmaceuticals, har indsendt registreringsansøgning for Darzalex i Japan.

Ansøgningen udløser en milepælsbetaling til Genmab, som selskabet ikke havde budgetteret med i år. Onsdag kan investorerne se frem til salgstal for Genmabs storsælgende kræftmiddel, som i forvejen er godkendt i USA og Europa til forskellige kombinationsbehandlinger.

BEHERSKET REAKTION PÅ NOVO-NYT

Der var også nyt ude om Novo Nordisk, som fik amerikansk godkendelse af sit langtidsvirkende insulin Tresiba til brug i børn helt ned til et år med type 1 og type 2-diabetes.

Novo kunne samtidig glæde sig over, at den amerikanske diabetesforening, ADA, har givet GLP-1-analogen Victoza en anbefaling vedrørende forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme i sin opdaterede behandlingsvejledning for diabetes.

Novo-aktien var dog næsten upåvirket og endte 0,1 pct. højere i 254,80 kr.

BANKER KLAREDE SIG GODT

- Bankerne klarer sig også godt. Vi ser det også i Tyskland, hvor Detsche Bank ligger godt til. Der er lidt spekulationer om, at både Credit Suisse og Deutsche Bank snart kan få afklaring på deres retssager i USA. Det kan være med til at give lidt positiv afsmitning på den finansielle sektor, siger Christian Thatje.

Herhjemme endte Danske Banks aktie 0,3 pct. højere i 213,30, og Jyske Bank steg 0,5 pct. til 336,80 kr.

Pandora skiftede derimod mandagens topplacering i C20 ud med en bundplacering efter et fald på 1,5 pct. til 888,50 kr. Mandag steg aktien 4,9 pct., efter at det kom frem, at Deutsche Bank hævede anbefalingen af aktien til "køb" med et kursmål på 960 kr.

MÆRSKS KREDITVURDERING SÆNKET

Mærsk-aktierne reagerede behersket på, at kreditvurderingsbureauet Moody's har skåret sin kreditvurdering af selskabet til "Baa2" fra tidligere "Baa1".

Moody's varslede allerede i slutningen af september, at kreditvurderingen af Mærsk var til eftersyn med henblik på en mulig sænkning, fordi diversiteten i forretningen ifølge Moody's bliver mindre med opdelingen i to hoveddivisioner - en for energi og en for transport.

Mærsk B steg 1,3 pct. til 11.450 kr.

REGNSKABSNYT FRA TRE SELSKABER

Investeringsselskabet Speas leverede efter børstid mandag regnskab for tredje kvartal af selskabets forskudte regnskabsår. Det viste et overskud før skat på 9,6 mio. kr. og 14,5 mio. kr. for de første tre kvartaler.

Speas-aktien endte uændret i 11.200 kr.

Tirsdag kom der så regnskaber fra to selskaber, henholdsvis Roblon og Intermail, der begge afleverede årsregnskaber.

Størst var begejstringen for Intermail, der steg 15 pct., mens Roblon-aktien dykkede 0,6 pct. - begge under begrænset handel.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen