Berlingske Business

Aktier: Dong kan komme i fokus på svagt negativ dag

US-MARKETS
Arkivfoto. Justerede kursmål kan onsdag skubbe til Dong og DSV fra aktiemarkedets åbning, mens Ambu, der onsdag satte rekord efter en stigning på 14,2 pct., ligeledes kan komme i fokus.  Foto:

Justerede kursmål kan onsdag skubbe til Dong og DSV fra aktiemarkedets åbning, mens Ambu, der onsdag satte rekord efter en stigning på 14,2 pct., ligeledes kan komme i fokus.

Onsdag satte C20 Cap-indekset sin 31. indeksrekord i år med 1188,38 efter en stigning på 0,2 pct., men torsdag forventes markedet at åbne marginalt lavere.

»Vi forventer, at markedet vil åbne svagt lavere med fokus på Catalonien. Vi har et aktiemarked, hvor vi sidder og venter på nyt, fordi regnskabssæsonen først starter i næste uge i USA, og derfor vil det her med Catalonien få lov til at fylde lidt mere, end det måske skulle have lov til at gøre.«

»Det vil ramme de catalanske banker og via de spanske banker vil det ramme bankerne i Europa,« siger Lars Skovgaard Andersen, senioraktierådgiver i Danske Bank.

Banksektoren var onsdag en af de mest faldende sektorer på tværs af Europa i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks med et fald på 1,1 pct.

De amerikanske aktieindeks fortsatte onsdag sit rekordridt, men med mindre stigninger, som ikke manifesterer sig i handlen med futures, der torsdag morgen handles stort set uændret.

Dong har torsdag fået ændret sit kursmål af HSBC til 420 kr. fra tidligere 336 kr. Storbanken gentager sin købsanbefalingen af aktien, som onsdag steg med 0,2 pct. til 365,30 kr.

Transportkoncernen DSV har ligeledes fået ændret sit kursmål, denne gang hos Goldman Sachs til 379 kr. fra 371 kr., der fastholder sin anbefaling om et "sælg" af aktien. DSV faldt onsdag med 1,1 pct. til 479,50 kr.

.

FLERE SELSKABER I FOKUS UDEN FOR C20

Uden for det danske eliteindeks kan onsdagens fokus på Ambu fortsætte, hvor aktien steg med 14,2 pct. til 554,50 kr. Medicoselskabet holdt onsdag kapitalmarkedsdag, og her præsenterede ledelsen en ambition om at fordoble omsætningen til omkring 5 mia. kr. i 2020.

Rekordniveauet til Ambu har ifølge Jyllands-Posten Finans ført til store tab blandt hedgefonde, som havde shortet aktien og derved spekuleret i et kursfald.

Torsdag kan investorernes øjne også være rettet med Bang & Olufsen, der onsdag præsenterede regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/2018, som bød på en øget omsætning.

Nordea har torsdag hævet sit kursmål på aktien, der onsdag steg med 3,4 pct. til 138 kr., til 105 kr. fra 95 kr., mens »sælg«-anbefalingen gentages.

Der kan ligeledes torsdag komme fokus på SAS, der onsdag blev handlet uændret i 20,70 kr.

Flyselskabet vil udvide sine ruter til og fra Aarhus Lufthavn, mens der ligeledes kommer trafiktal fra konkurrenten Norwegian for september, der kan give nyt om udviklingen i sektoren, inden SAS fredag præsenterer sin egne trafikdata.

Derudover kan Royal Unibrew, hvis aktie onsdag steg med 0,7 pct. til 351,20 kr., røre på sig, efter at det torsdag efter børslukketid kom frem, at bryggeriet har købt Gruppo Camparis sodavandsforretning, Freedea Lemonsoda, for 0,6 mia. kr.

Med købet fordobler Royal Unibrew antallet af produkter, som butikkerne forventes at have på hylderne.

02BUSForside-norden-172535.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen