Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Aktier: Direktørafgang i B&O giver mislyd i aktiekurs

Kineser køber del af B&O efter lang forhandling Kinesisk bejler
Det er ikke faldet i god jord blandt investorerne, at Bang og Olufsen skifter den nuværende direktør, Tue Mantoni, ud med Henrik Clausen 1. juli. En aktie i selskabet faldt tirsdag morgen 2,8 pct. - men rettede sig efter lidt tid til et fald på 0,7 pct. til 71,50 kr. Foto:

Det er ikke faldet i god jord blandt investorerne, at Bang og Olufsen skifter den nuværende direktør, Tue Mantoni, ud med Henrik Clausen 1. juli. En aktie i selskabet faldt tirsdag morgen 2,8 pct. - men rettede sig efter lidt tid til et fald på 0,7 pct. til 71,50 kr.

Tue Mantoni afviser over for Ritzau Finans, at der er tale om en fyring. I stedet er det direktøren selv, der har valgt at trække sig tilbage fra posten.

- Der er ikke tale om en fyring. Jeg synes, man skal læse det, der står sort på hvidt i fondsbørsmeddelelsen. Og det er, at jeg for et stykke tid siden tog fat i selskabets bestyrelsesformand og sagde, at jeg gerne ville noget andet i fremtiden, siger Tue Mantoni til Ritzau Finans.

- Hvis man skal kalde det noget, skal man kalde det en opsigelse, tilføjer han.

B&O går mod strømmen - hvis man ser på fondsbørsens eliteindeks C20 Cap, hvor hovedparten af aktierne er i grønt. Samlet stiger indekset med 0,5 pct. til 1002,2 efter ti minutters handel. Mandag faldt indekset med 0,9 pct.

AMERIKANSKE REGNSKABER PRÆGER BILLEDET

- Vi fik en negativ start på ugen - men samlet forventer jeg, at hele ugen får en lidt flad udvikling. Markedet kommer til at svinge lidt frem og tilbage påvirket af især den amerikanske regnskabssæson, hvor 185 selskaber kommer med regnskaber i denne uge i S&P-indekset, siger Ib Fredslund Madsen, der er senioraktiestrateg i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

- Det er simpelthen regnskaberne, der driver markedet i øjeblikket. Og selvom indtjeningen indtil videre har vist sig at være faldet med 8 pct. i snit, så reagerer investorerne positivt, for det er ikke så meget, som man havde forventet, siger han.

Der er fortsat fokus på Pandora tirsdag, efter at selskabet har fået anbefalingen "outperform" af RBC Capital Markets, der indleder dækning af aktien og sætter kursmålet til 1100 kr., viser data fra Bloomberg. Pandora-aktien ligger tirsdag med i top med en stigning på 1,1 pct. til 850,50 kr. efter en stigning mandag på 2,9 pct.

I toppen ligger Carlsberg med en stigning på 1,2 pct. til 636,50 kr. uden nyt.

Både Novozymes, der stiger med 0,8 pct. til 315,90 kr., og Chr. Hansen, der er oppe med 0,6 pct. til 410,40 kr., ligger begge i den bedste halvdel af C20 efter at have fået branchenyt tirsdag morgen fra den amerikanske kemikoncern Dupont. Koncernen kom ud af første kvartal med et markant bedre ordinært overskud per aktie end ventet ifølge Bloomberg News. Omsætningen endte også bedre end ventet i perioden.

Exiqon ligger uændret i 17,80 kr. op til regnskabet for første kvartal, som kommer tirsdag. For helåret venter selskabet en omsætning på cirka 180-185 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på cirka 15-20 mio. kr. Også Grønlandsbanken, hvis aktie ligger i 600 kr., kommer også med tal for årets første tre måneder tirsdag. Op til dette venter banken for hele 2016 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet 125-145 mio. kr.

BANKER STÅR PARAT

Onsdag kommer der for alvor gang i banksektoren, hvor Nordea, der ligger i et plus på 0,6 pct. til 64,65 kr. efter et fald mandag på 2,4 pct., og Sydbank, der stiger med 0,2 pct. til 179,20 kr. efter mandagens fald på 1,5 pct., begge kommer med regnskaber for første kvartal fra morgenstunden, og dermed bliver tirsdag den sidste mulighed for investorerne til at positionere sig forud for kvartalsregnskaberne.

- Der kommer i løbet af ugen en række bankregnskaber. Og ser vi mod USA, er der kommet en del regnskaber allerede fra især investeringsbanker. Siden 11. april har den sektor ligget som den anden bedste i USA - og man kan måske forvente, at de danske banker vil på i samme retning, siger Ib Fredslund Madsen.

I bunden af eliteindekset ligger A- og B-aktierne fra A.P. Møller-Mærsk med fald på henholdsvis 0,7 pct. og 0,5 pct. til 8995 kr. og 9295 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen