Berlingske Business

Aktier: Deutsche Bank trykker stemningen i Europa

Den tyske storbank Deutsche Bank er presset i mandagens handel efter at have præsenteret en ny strategiplan, der ikke lader til at falde i god jord hos investorerne.

Deutsche Banks nye strategiplan går blandt andet på, at banken vil spare 3,5 mia. euro de næste fem år. Banken vil blandt andet lukke afdelinger i en række lande. Derudover har banken sænket sit afkastmål for den materielle egenkapital, så Deutsche Bank nu sigter efter et afkast på mindst 10 pct. på mellemlang sigt mod en tidligere målsætning om et afkast på 12 pct. næste år.

Deutsche Bank-aktien falder mandag ved middagstid 4,4 pct. til 30,19 euro og placerer sig dermed nederst i det brede, fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der dykker 0,3 pct. til 407,17.

- Det handler om, at nogle sværvægtere som Deutsche Bank trækker markedet nedad. Investorerne er tydeligvis ikke overbevist omkring deres nye strategi, siger Michael Woischneck, der er forvalter hos Lampe Asset Management, til Bloomberg News.

I den mere positive afdeling er der medvind til den finske FLSmidth-konkurrent Outotec, der mandag har aflagt regnskab for første kvartal.

 

Outotecs omsætning i første kvartal 2015 var på 277 mio. euro, mens nettoresultatet på 0,7 mio. euro lige nøjagtig holder sig positivt.

Salget faldt 19 pct. i kvartalet trods en smule valutamedvind, så de positive takter skal findes på ordreindtaget, der nåede 260 mio. euro i kvartalet, hvoraf halvdelen er ordrer på serviceydelser. Ordreindgangen var væsentligt over niveauet sidste år, hvor der var ordrer på samlet 210 mio. euro.

Outotec-aktien stiger 4,2 pct. til 6,13 euro på børsen i den finske hovedstad, Helsinki.

Der er også medvind til svenske Sandvik, der ligesom Outotec og FLSmidth leverer udstyr til mineindustrien, som også er kommet med regnskab for første kvartal. Sandvik overraskede på omsætningen, der landede på 23,3 mia. svenske kr., hvilket var 200 mio. højere end forventningen blandt analytikerne, skriver Bloomberg News.

Til gengæld var driftsoverskuddet på 1,05 mia. svenske kr. et stykke under de ventede 1,17 mia. svenske kr.

Sandvik oplyser i forbindelse med regnskabet, at det venter en positiv effekt af valutakurser på 900 mio. svenske kr. i andet kvartal. Sandvik-aktien stiger 5,9 pct. til 103,50 svenske kr. på børsen i Stockholm.

/ritzau/FINANS

 

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen