Berlingske Business

Aktier: Deutsche Bank til tops i lysegrønt marked

Der er fart på de europæiske aktiemarkeder, som onsdag får comeback efter flere dage med store kursfald. De fleste af kontinentets toneangivende aktieindeks nyder godt af stigninger i størrelsesordenen 2-5 pct.

Det europæiske Stoxx 600-indeks stiger ved middagstid 2,6 pct., og helt i toppen af indekset finder man Deutsche Bank, som stiger hele 13,5 pct. efter forlydender om, at banken planlægger et tilbagekøb af obligationer.

Ifølge Financial Times siger en person med kendskab til sagen, at storbanken overvejer et købe nogle af sine obligationer tilbage for at afhjælpe bekymringerne om bankens midler.

På regnskabsfronten er der imidlertid nyt fra bryggerigiganten Heineken, der har haft fremgang i både salg og indtjening i det forløbne år, hvor salget er steget i Nord- og Sydamerika, Asien og Europa, mens det omvendt er faldet i Østeuropa og Afrika.

Alt i alt var salget på 20,5 mia. euro i 2015, hvilket var en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2014, mens fremgangen lyder på 3,5 pct., hvis man fraregner valutaeffekter.

Heinekens indtjening steg til 1,9 mia. euro sidste år, og det var en forbedring på 25 pct. over året og stort set på linje med forventningerne blandt analytikerne, skriver Bloomberg News.

Øl-aktien stiger 0,4 pct. til 75,44 euro.

Der er også nyt fra Norge, hvor teleselskabet Telenor i forbindelse med sit regnskab for fjerde kvartal af 2015 nedskriver værdien af sin danske teleforretning med 2,1 mia. norske kr., svarende til omkring 1,6 mia. kr.

Telenors nettoresultat i fjerde kvartal endte med et underskud på 2,13 norske kr., og aktien straffes hårdt med et fald på 7,2 pct. til 122 norske kr. på børsen i Oslo.

/ritzau/FINANS

 

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen