Berlingske Business
17:42

Aktier: Det tegner til en lysegrøn dag op til weekenden

32007916.jpg
Foto: Iris.

Amerikansk regnskabssæson og nøgletal fra Tyskland og USA i løbet af fredagen kan påvirke udviklingen på de finansielle markeder op til weekenden. I de første timer af handlen ser det dermed ud til en afdæmpet start på ugens sidste handelsdag for aktierne.

Fokus kan rette sig mod TDC fredag morgen, da tyske Berenberg hæver sit kursmål for TDC-aktien til 46 kr. fra 44 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb".

TDC blev torsdagens topscorer i eliteindekset med et plus på 4 pct. til 39,16 kr., efter at have vundet et vundet telefoniudbud hos den danske stat. Ifølge Børsen er værdien 1,2 mia. kr. - og det er også i den avis, at Telenors kommercielle direktør, Lars Thomsen, undrer sig over, om aftalen er rentabel for TDC.

Det samlede C20 Cap-indeks sluttede torsdagen i 1192,61 - 0,2 pct. lavere end onsdagens slutniveau. Fredag morgen ligger de amerikanske aktiefutures i marginale plusser efter små fald torsdag. Og den tyske Dax-future stiger med 0,1 pct. fredag morgen.

REGNSKABSSÆSON LURER
Mens de danske selskaber for alvor ikke er kommet i regnskabsmode, så er amerikanerne så småt ved at komme op i gear.

»Den amerikanske regnskabssæson er kun lige skudt i gang, men med de 28 første regnskaber fra S&P 500-indekset er der intet der tyder på, at vi bliver skuffet«.

»På bundlinjen er resultaterne indtil videre 6,3 pct. bedre end ventet, og endnu mere imponerende så er toplinjen 1,6 pct. bedre end analytikernes estimater«, skriver Andreas Østerheden, der er investeringsstrateg i Nordea, i en kommentar til fredagens udvikling på de finansielle markeder.

Dong Energy kan fortsat tiltrække sig lidt fokus efter salgspresset torsdag, i kølvandet på at Goldman Sachs solgte sin sidste portion aktier i energiselskabet til 375 kr. per aktie. Det fik kursen til at dykke med 2,7 pct. torsdag til 371 kr.

Og så har Danske Bank fået sænket sin anbefaling til "hold" mod "køb" af analytikerne i Deutsche Bank, som samtidig hæver kursmålet for den danske bankaktie til 270 kr. fra 263 kr., viser data fra Bloomberg News. Ændringen kommer i slipstrømmen af, at UBS torsdag satte anbefalingen op til "køb" fra "hold". Danske Bank sluttede torsdag uændret i 250,60 kr.

Berlingske Business skriver desuden, at Danske Banks sager om hvidvask i Estland stammer fra den periode, hvor den nuværende topchef, Thomas Borgen, havde ansvar for bankens afdelinger i de baltiske lande.

ALK UDE I KULDEN HOS HANDELSBANKEN
Blandt sidepapirerne har ALK-Abelló oplyst, at selskabet har mistet en storaktionær, da britiske Jupiter Asset Management har solgt aktier og nu ejer mindre end 5 pct. af medicinalselskabet.

Samtidig er selskabet ikke inde i varmen hos Handelsbanken Capital Markets, der fastholder anbefalingen "reducer" og et kursmål på 981 kr. op til et par begivenheder, herunder annonceringen af selskabets nye strategi.

»Vi er lidt usikre på, hvordan denne strategi vil blive modtaget af markedet, især hvis det ses, at der kræves ekstern finansiering«, skriver Handelsbanken i sin publikation "Børsnyt".

Ud over strategien venter banken opmærksomhed om opstarten af et studie med selskabets husstøvmidetablet i børn. Studiet er - ifølge Handelsbanken - nøglen til at få succes på det amerikanske marked, og isoleret kan denne begivenhed blive en moderat positiv kurstrigger for aktien.

En aktie i ALK faldt med 0,2 pct. til 1030 kr. torsdag.

DAG TO FOR NILFISK
Og så er det anden dag på børsen for Nilfisk Holding som selvstændigt selskab efter udskillelsen fra NKT. Aktien endte sin første handelsdag på egne ben i 285 kr., mens NKT-aktien kostede 269 kr. ved børslukketid torsdag.

De to aktier kostede tilsammen 543 kr. onsdag før opsplitningen, så samlet fik NKT-aktionærerne en værdistigning på 2,0 pct. ud af torsdagens handel.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen