Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Aktier: Det amerikanske aktiemarked lukkede stort set fladt efter melding fra Fed

US-MARKETS-REACT-TO-FEDERAL-RESERVE-INTEREST-RATE-DECISION
Det amerikanske aktiemarked lukkede onsdag stort set omkring nulpunktet, bortset fra det teknologitunge Nasdaq-indeks, som endte handelsdagen med en mindre stigning. Foto:

Det amerikanske aktiemarked lukkede onsdag stort set omkring nulpunktet, bortset fra det teknologitunge Nasdaq-indeks, som endte handelsdagen med en mindre stigning.

Nasdaq-indekset endte således 0,6 pct. højere i 5139,81, mens de to andre ledende indeks - Dow Jones og S&P 500 - lukkede henholdsvis 0,01 pct. lavere i 18.472,17 og 0,1 pct. lavere i 2166,58.

Dagens makroøkonomiske højdepunkt var afslutningen af rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der havde strakt sig fra tirsdag til onsdag. Ganske som ventet blandt størstedelen af økonomerne i markedet fastholdt centralbanken sin ledende rente på mellem 0,25 og 0,50 pct.

Centralbanken lægger dog i kakkelovnen til en kommende rentestigning med positive ord om den økonomiske udvikling. Ifølge Reuters fortæller centralbanken i forbindelse med sin rentemeddelelse, at man ser færre risici for økonomien, moderat fremgang og et styrket arbejdsmarked i forhold til situationen ved det seneste rentemøde.

Nu bliver der i markedet spekuleret i, at centralbanken kan finde på at hæve sin rente fra det i øjeblikket rekordlave niveau til december, fordi rentestigningen ellers vil komme for tæt på den amerikanske valgkamp, der løber frem til omkring midten af november.

NEDJUSTERING GAV COCA-COLA KURSFALD

Blandt de amerikanske selskaber kom blandt andet læskedrikproducenten Coca-Cola i løbet af onsdagen med regnskab for andet kvartal. Det indeholdt en nedjustering til forventningerne for helåret, selv om indtjeningen havde udviklet sig bedre end ventet i kvartalet.

Coca-Cola venter for 2016 nu en organisk salgsvækst på 3 pct., hvor forventningerne tidligere lød på 4-5 pct. Efter regnskabet endte det verdenskendte selskab med at slutte 3,3 pct. lavere til 43,40 dollar.

I forhold til teknologiaktierne, der som tidligere nævnt havde en relativt pæn handelsdag, var det særligt en stigning på 6,5 pct. til giganten Apple, der var med til at trække det samlede Nasdaq-indeks op. Stigningen betød, at selskabets aktie sluttede dagen i 102,95 dollar.

Regnskabet for tredje kvartal fra Apple havde også overrasket positivt, da salget ikke faldt helt så meget som forventet. Producenten af iPhones og Macbooks har de seneste måneder været presset på væksten, men et fald på 15 pct. i kvartalet var bedre end frygtet. Det var ifølge Bloomberg salget af den billige iPhone-model, SE, som overraskede positivt.

Fra teknologisektoren kom der efter amerikansk børslukning også regnskab for andet kvartal fra det sociale medie Facebook, der kunne melde om et stigende antal brugere, hvilket er blevet omsat til et højere salg og langt flere penge i kassen.

Regnskabet sender Facebook markant op i det amerikanske eftermarked, hvor aktien steg 4,5 pct. til 128,93 dollar.

FUTURES STIGER TORSDAG

Torsdag ser ud til at blive endnu en dag med mindre udsving for de amerikanske aktier, idet futures fra morgenstunden peger mod stigninger på mellem 0,1 og 0,2 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen