Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Den røde pensel vil erstattes af en grønne

Efter mandagens store aktienedtur peger det i retning af en anderledes positiv tirsdag, hvor der er chance for stigninger på de europæiske aktiemarkeder.

Dermed ser den værste panik ud til at blive lagt til side, når det kommer til vækstbekymringerne for den kinesiske økonomi, som var den primære årsdag til gårsdagens paniske handel.

- Mandag den 24. august 2015 bliver en dag til historiebøgerne, og det samme gælder de sidste par ugers meget stejle aktiekursfald, der bringer mindelser om 1987 og den store finanskrise i 2008/09, nævner chefstrateg Henrik Drusebjerg i en skriftlig kommentar.

Aktiefutures på det tyske DAX-indeks indikerer stigninger på 1,5 pct. og amerikanske aktiefurtures ligger op til 1,8 påct. højere trods fortsatte fald i Japan og Kina.

Uroen gav mandag faldende aktiemarkeder i det meste af verden, og herhjemme lukkede C20 Cap-indekset hele 4,7 pct. lavere i 918,56. Det var samtidig det største endagsfald i indeksets godt fire år lange historie.

Men tirsdag morgen har den asiatiske aktiehandel - udover den kinesiske - været generel positiv, ligesom futures for de amerikanske aktieindeks peger op. Dermed peger pilen op for tirsdagens handel herhjemme, erkender seniorstrateg Tine Choi fra Nordea.

- Efter gårsdagens massakre vil køberne vende tilbage, og vi venter derfor en positiv start på de europæiske aktiemarkeder i dag, skriver hun i en kommentar.

Mens der var stille på selskabssiden mandag, bliver der mere at holde øje med tirsdag. Blandt andre Novo Nordisk vil få opmærksomhed, da medicinalselskabet har besluttet at droppe at søge om en indikationsudvidelse for sin storsælgende diabetesmedicin, Victoza, til brug i type 1-diabetikere.

Det er skuffende, men får næppe større kursmæssig betydning for Novo Nordisk, vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

- Jeg har ikke lagt så meget ind i mine modeller. Det drejer sig vel om nogle hundrede mio. kr. i topsalgspotentiale i forhold til den her indikationsudvidelse, og det hænger sammen med, at langt den overvejende del af diabetespopulationen er type 2-diabetikere, mens kun en lille andel er type 1-diabetikere, siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Novo Nordisk endte mandag 5,2 pct. lavere i 349,70 kr.

Ingeniørkoncernen FLSmidth kommer ved middagstid med regnskab for andet kvartal. Ifølge et estimat udarbejdet af Ritzau Estimates venter analytikerne en omsætning for kvartalet på 5015 mio. kr. og et nettoresultat på 257 mio. kr. De fleste venter, at selskabet fastholder sine forventninger til hele året om en omsætning på 19-21 mia. kr. og en EBITA-margin på 9-10 pct.

FLSmidth lukkede mandag 1,1 pct. lavere i 275,60 kr.

Vindmølleproducenten Vestas har fået løftet kursmålet hos Goldman Sachs med 20 kr. til 480 kr. Anbefalingen er fortsat køb. Det fremgår af Bloomberg News.

Vestas endte mandag 3,8 pct. lavere i 326,40 kr.

Uden for eliteindekset er isoleringsselskabet Rockwool senere regnskabsaktuel, men offentliggør forventeligt først sine tal efter dansk børslukketid. Forventningerne blandt analytikerne er her en omsætning på 572,1 mio. euro og et nettoresultat på 33,9 mio. euro.

Rockwool lukkede mandag 5 pct. lavere i 867 kr.

Før børsåbning er Bavarian Nordic kommet med regnskab for årets andet kvartal, hvor selskabet har fulgt de lagte planer med et trecifret millionoverskud på driften i kvartalet. Årsforventningerne er fortsat et nulresultat.

Bavarian kom ud af andet kvartal med en omsætning på 389,1 mio. kr. mod 164,5 mio. kr. året før. Driftsresultatet vendte til et overskud på 125 mio. kr. fra et tab på 73,1 mio. kr. sidste år, og også på bundlinjen var der sorte tal og et overskud på 61,3 mio. kr. mod et tab på 54,9 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Mandag endte Bavarian Nordic 2,3 pct. højere i 264 kr.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen