Berlingske Business

Aktier: Den optimistiske bølge ruller videre på Wall Street

Den optimistiske bølge, der onsdag har præget de europæiske aktiemarkeder, fortsætter onsdag eftermiddag over Atlanten, hvor de amerikanske børser indleder handelsdagen med stigninger i alle tre toneangivende indeks.

Og lige som i Europa er det stigninger i priserne på olie og andre råvarer, der ligger til grund for bevægelserne i positiv retning.

Det brede S&P 500-indeks stiger 0,7 pct. i de indledende handler, mens det teknologidominerede Nasdaq-indeks stiger 0,6 pct., og de tunge Dow Jones-aktier går samlet set 0,8 pct. frem.

Ifølge Bloomberg News er der tale om den længstvarende stigningsperiode for energiaktierne siden 2013, mens S&P 500 stiler mod sit højeste niveau siden tilbagegangen satte ind i august.

Det sker samtidigt med, at investorernes opmærksomhed skifter til regnskaber fra de børsnoterede selskaber efter en periode med fokus på den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, renteintentioner.

07BUSNasdaq-1.jpg

Torsdag åbner aluminiumsproducenten Alcoa på klassisk vis regnskabssæsonen efter børslukketid, og indstillingen til aktien er på forhånd skeptisk med et fald i de indledende handler på 0,3 pct. onsdag.

Men allerede tirsdag leverede Pepsi kvartalsregnskab med opjustering og et efterfølgende kursløft på 1,3 pct. Onsdag indleder aktien dagen med en stigning på 1,2 pct.

Tirsdag efter lukning kom der også regnskab fra fastfoodkæden Yum Brands, der frister med blandt andet Kentucky Fried Chicken og Pizza Hut på menuen. Regnskabet var skuffende og påvirket af kinesisk krise. I eftermarkedet faldt aktien 18 pct., og i onsdagens først handler ligger den 19 pct. lavere.

Også verdens største producent af såsæd, amerikanske Monsanto, skuffede voldsomt i selskabets fjerde kvartal, og skuffelsen forplanter sig ind i indeværende regnskabsår - 2015/2016. Det viser det regnskab, Monsanto offentliggjorde onsdag før børsåbning.

Underskuddet per aktie af de fortsættende aktiviteter blev 19 cent, mens analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet et tab på 3 cent per aktie. Aktien straffes med et fald på 1,6 pct.

Selskabsspecifikt er der særlig positiv opmærksomhed til offshoreselskabet Transocean, der handles 2,6 pct. højere fra start formarkedet, mens råvareselskabet Freeport-McMoran i Arizona løftes 7,5,1 pct. De to aktier steg allerede tirsdag henholdsvis 7,0 pct. og 5,8 pct.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen