Berlingske Business

Aktier: Den gode stemning er vendt tilbage til Wall Street

Der blev sunget "Happy Days Are Here Again" på Wall Street tirsdag aften.

De amerikanske aktiebørser er kommet stærkt tilbage efter sidste måneds ørkenvandring, og optimismen var igen i højsædet hos investorerne.

Stigende oliepriser fik energi- og olieselskaberne frem i lyset igen, og fra fusions- og opkøbsfronten var der optræk til en sammenlægning af kontorforsynings-giganterne Office Depot og Staples.

- Det faktum, at olie er ved at stabilisere fjerner nogle af argumenterne om, at den globale økonomi er i virkelig knibe. Markederne er lidt oversolgt efter at have dykket i januar, og det medvirker til styrkelsen i dag, siger chef investeringsstrateg Bruce Bittles fra RW Baird & Co. i Milwaukee til Bloomberg News.

Det var ellers ikke specielt gode nyheder, der kom fra nøgletalsfronten. De amerikanske fabriksordrer faldt med 3,4 pct. i december i følge U.S. Census Bureau. Udviklingen var dermed værre end ventet idet økonomerne havde regnet med et fald på 2,4 pct.

Tirsdag sluttede med et plus i S&P 500-indekset på 1,4 pct. til 2050,03. De tunge aktier i Dow Jones lukkede med en stigning på 1,8 pct. i 17.666,40 primært trukket op af olieselskaberne, mens Nasdaq-aktierne fik dagens mindste stigning på 1,1 pct. til 4727,74.

Energisektoren dagens vinder i S&P 500 med en samlet stigning på 2,8 pct. Olieselskaberne Chevron og Exxon øgede med 3,5 pct. og 2,7 pct., og var de bedste i Dow Jones kun overgået af Visa og Goldman Sachs med gevinster på 4,5-4,8 pct.

Blandt enkeltaktierne leverede UPS sit endelige regnskab for fjerde kvartal, efter at transportkoncernen forrige uge kom med foreløbige - og skuffende - meldinger på grund af overraskende høje udgifter i julesæsonen. Tirsdag leverede selskabet så mere præcise 2015-forventninger, der lå tæt på markedets prognose, og aktien steg 0,4 pct.

Forhandlingen om en sammenlægning af Office Depot og konkurrenten Staples er ifølge Wall Street Journal "fremskredne". Det gav stigninger til de to kontorforsyningsaktier på henholdsvis 21,6 pct. og 10,9 pct.

Der var slagdata fra de store bilfabrikker Ford Motor og General Motors. GM steg 2,6 pct. efter en 18 pct.s stigning i salget, og Ford lagde 2,5 pct. til aktiekuren efter at have rapporteret en 16 pct.s stigning.

Blandt de negative aktier var 3D-print-selskabet Stratasys, der styrtdykkede næsten 30 pct., efter mandagens sene prognose, der lå langt under markedets forventninger.

Apple lukkede med et fald på 0,1 pct. efter mandagens obligationssalg for 6,5 mia. dollar, der kom trods sidste uges rekordoverskud. Ifølge Business Insider var emissionsn alene begrundet i skattemæssige overvejelser.

Efter børs-lukning, rapporterede Walt-Disney om et justeret resultat på 1,27 dollar per aktie, sammenlignet med analytikernes forventninger om 1,07 dollar ifølge Bloomberg News. Aktien steg 2,4 pct. i den almindelig børstid og i eftermarkedet øgedes kursen med 3,6 pct.

Onsdag morgen ligger de amerikanske aktiefutures med fald på 0,1-0,2 pct. i Asien.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen