Berlingske Business

Aktier: Defensive papirer forhindrede voldsom nedtur

Med hjælp fra særligt nogle af de mere defensive papirer som Coloplast og ISS kom de danske aktier sig pænt ud på dagen mandag oven på et ellers gevaldigt nyrehug fra morgenstunden.

Det kunne dog ikke ændre ved den generelle pessimisme, der prægede de finansielle markeder oven på fornyet panik omkring Grækenland, og C20 Cap-indekset sluttede ugens første dag 1,7 pct. lavere i 982,87 - med 18 ud af 20 papirer klædt i rødt.

Helt fra morgenstunden var dykket dog så stort som 4 pct., så de danske aktier kom pænt igen.

Det var usikkerhed omkring Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet - og konsekvenser af et eventuelt exit - der fik investorerne til at stå i kø ved salgsdisken, mens køberne var i mindretal.

I weekenden stod grækerne i kø ved hæveautomaterne for at hive penge ud af bankerne i frygt for et kollaps, og i denne uge holder de græske banker lukket, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) har stoppet for tilførslen af nye midler til bankerne.

Samtidig har Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, noget uventet udskrevet en folkeafstemning, der skal afholdes næste søndag.

Den græske befolkning skal til den tid stemme ja eller nej til, om Grækenland skal acceptere de internationale långiveres reformforslag, som skal få den græske økonomi tilbage på ret køl. Den beslutning satte alle igangværende forhandlinger om en aftale på pause.

Grækenland står samtidig i en meget vanskelig situation, da landet tirsdag skal betale et afdrag på omkring 1,5 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF), hvilket dog ikke ventes at ske.

- Den store historie i dag er Grækenland. I sidste uge regnede man med, at der var en løsning på vej, men det er der så lige præcis ikke efter weekendens begivenheder. Det har skabt nogle voldsomme bevægelser, selv om vi har rettet noget op i Danmark, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef for aktier i Sydbank, til Ritzau Finans.

- Hvis man kigger til Sydeuropa, er det naturligt nok der, de største øretæver uddeles. Tyskland har også rettet sig lidt, men falder stadig mere end Danmark, og det skal det også, fordi regningen til tyskerne umiddelbart er større, fortsætter han.

Samtidig med den nyindførte kapitalkontrol i Grækenland, der betyder lukkede banker i en uge, holder også børsen i Athen lukket frem til den 7. juli, fremgik det af en skriftlig erklæring fra børsen mandag. Børserne i Spanien og Italien led dog tungt under krisen med fald på over 3 pct. til de toneangivende indeks i de to lande.

På selskabssiden tilfaldt en af de største lussinger blandt de tungeste aktier Danske Bank, der dykkede med 2,8 pct. til 197,60 kr. Dermed fulgte det danske marked linjen fra det øvrige Europa, hvor bankaktier også var blandt de klart hårdest ramte mandag.

I toppen af C20 Cap-indekset endte Coloplast, der af natur er en defensiv aktie, med en stigning på 0,5 pct. til 443,50 kr., mens ligeledes defensive ISS steg med 0,2 pct. til 221,70 kr.

Vindmølleproducenten Vestas klarede sig - trods sin cykliske natur- nådigt i mandagens handel.

Vestas har landet en ordre på hele 185 megawatt (MW) til Chile, og samtidig er joint venture-selskabet med japanske Mitsubishi, MHI Vestas Offshore, blevet valgt som foretrukken leverandør til Horns Rev 3-projektet ud for den jyske vestkyst. Et projekt på samlet 400 MW.

I Chile skal Vestas levere 56 styk V117-3.3 MW-møller til projektet San Juan i Atacama-ørkenen. Aftalen indeholder også levering, installation og en femårig serviceaftale på de 56 vindmøller. Leveringen af vindmøllerne er planlagt til første kvartal af 2016, mens idriftsættelsen ventes at blive i fjerde kvartal af 2016.

Vestas endte mod toppen af C20 Cap-indekset med sit fald på 1,3 pct. til 333,70 kr.

Blandt sidepapirerne var der fokus på entreprenørkoncern Per Aarsleff, da Nordea har indledt dækning af aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 2500 kr. Aarsleff-aktien steg med 4,1 pct. til 2239 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen