Berlingske Business

Aktier: Defensive aktier sørger for samlet nedgang til C25

US-ECONOMY-STOCKS-NYSE
Arkivfoto. Foto:

Mens Mærsk-aktierne stiger forud for tirsdagens kapitalmarkedsdag, så er der fald til flere af de defensive eliteaktier, og det sørger mandag middag for et samlet minus for C25-indekset.

Omkring middagstid ligger det danske eliteindeks 0,4 pct. lavere i 1138,49. Holder det dagen hjem, vil det være første gang set over fire handelsdage, at C25-indekset lukker lavere end dagen før.

»Der er rimeligt roligt på indeksniveau efter en god sidste uge,« konstaterer senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

Med til at trække det danske eliteindeks ned er mere defensive selskaber som Genmab, Bavarian Nordic, William Demant Holding og Novo Nordisk.

»Det er de defensive sektorer, der underperformer i dag. Det er ikke vildt udtalt, men der er en tendens til, at der bliver taget lidt risiko på.«

»Det er vel også lidt et resultat af de højere renter, at man begynder at overveje, hvilke muligheder man har som i hvert fald udbytteinvestor,« siger Martin Munk.

US-ECONOMY-STOCKS-NYSE

For Genmab, Bavarian Nordic og William Demant Holding, der falder mellem 1,0 og 1,8 pct., er der mandag ikke nyheder at handle på for investorerne.

Til gengæld kan Novo Nordisk være påvirket af skriverier i Børsen, om at selskabet ligesom rivalerne Eli Lilly og Sanofi kæmper med adskillige stævninger i USA for at have indgået ulovlige aftaler om priser, der skal have øget priserne på insulin.

Ved middagstid bakker Novo-aktien med 1,0 pct. til 310,35 kr.

I toppen af det danske eliteindeks ligger Mærsk-aktierne, hvor B-aktien kan fremvise en stigning på 1,3 pct. til 10.985 kr. Det er hjulpet af en løftet anbefaling hos norske Fearnleys, der nu anbefaler »køb« mod før »reducer«, mens kursmålet er hævet til 12.700 kr. fra 10.900 kr.

»Jeg tror også, at der er noget fokus på aktien her op til tirsdagens kapitalmarkedsdag. Det kan blive en dag med fokus på Mærsk, hvor vi blandt andet håber at høre mere om deres strategiske muligheder, og hvordan de kigger ind i fremtiden.«

»Det kunne godt være med til at skabe lidt øget interesse i dag,« siger senioraktierådgiveren fra Jyske Bank, der i sidste uge løftede anbefalingen til »køb« fra »sælg«.

novoz

Blandt de mindre aktier er der fokus på æggebakkeproducenten Hartmann, hvis administrerende direktør er død efter en cykelulykke. Finansdirektør Marianne Rørslev Bock er udnævnt til konstitueret administrerende direktør og vil varetage den daglige ledelse i den kommende tid.

Hartmann-aktien ligger 0,9 pct. lavere til 322 kr.

Eneste regnskab, der er planlagt til mandag, er fra Jutlander Bank, som op til regnskabet falder 0,9 pct. til 212 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen