Berlingske Business

Aktier: De store indeks får comeback før Spotifys børsdebut

Det amerikanske aktiemarked åbner i positivt terræn tirsdag, hvor musiktjenesten Spotify får debut på børsen i USA.

De tre toneangivende aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, stiger 0,6-0,8 pct. fra start, hvilket følger mandagens dyk på 1,9-2,7 pct.

På de store linjer er der fortsat fokus på handelskonflikten mellem USA og Kina, hvor det seneste nye er, at kineserne lægger told på en lang række amerikanske varer. Meldingen kom søndag, og mandag faldt de tre indeks 1,9-2,7 pct.

Spotify går efter planen på børsen i løbet af tirsdagen, og der er tale om en direkte børsnotering, hvor der kun bliver solgt eksisterende aktier.

Selskabets børsnotering adskiller sig desuden fra normalen ved, at Spotify ikke har brugt penge på at få investeringsbanker til at tage en temperatur på pris og købsinteresse forud for noteringen.

Kort inden åbningen blev referencekursen sat til 132 dollar. Forud for børsnoteringen har fem banker ifølge Bloomberg News indledt dækning af aktien med en købsanbefaling, men deres kursmål har været i et bredt interval mellem 80 og 220 dollar.

Blandt de etablerede selskaber er der fokus på Amazon, som havde en hård mandag, efter at præsident Donald Trump varslede tiltag, der skal dæmpe selskabets dominans. Aktien faldt mandag 5,2 pct., men stiger 2,1 pct. tirsdag.

21st Century Fox får også opmærksomhed, da selskabet overvejer at udskille Sky News fra tv-selskabet Sky, hvilket skal få de britiske myndigheder til at godkende Fox' køb af Sky. Aktien falder 0,4 pct.

Der er også fokus på Walmart, der ifølge CNBC er tæt på at købe selskabet Pillpack, der sælger medicin over nettet. Aktien stiger 1,1 pct.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen