Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Aktier: Danske og Jyske Bank trak C20 Cap til rekord

De danske aktier kørte - med mindre udsving undervejs - en stigning hjem i onsdagens handel, hvor god stemning fra USA tirsdag aften smittede af og skabte let grønne aktier det meste af dagen.

Særligt finansaktierne havde det godt, og samlet set sluttede C20 Cap-indekset med en stigning på 0,3 pct. til rekorden 1077,85.

Baggrunden for rekordhumøret var en tale fra chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, tirsdag eftermiddag. Her slog Federal Reserve-spidsen fast, at den amerikanske økonomi er så godt kørende, at det vil være passende snart at hæve renten igen, hvis udviklingen fortsætter.

Samtidig påpegede hun, at det ville være dumt at vente for længe med at hæve renterne, fordi det i stedet vil tvinge banken til at hæve renterne hurtigt på et senere tidspunkt, hvilket risikerer at skabe tumult på de finansielle markeder, afspore den amerikanske økonomi og sende den i recession.

- Der er svagt positiv stemning i dag. Vi har fået nogle fornuftige nøgletal fra USA her ud på eftermiddagen. Det har givet lidt ekstra, efter at markedet var gået lidt kold. Der er rigtig stærk interesse for bankerne, og det er selvfølgelig på baggrund af Janet Yellens udtalelser om højere renter, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør for aktier hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Han peger desuden på et stærkt regnskab fra franske Credit Agricole som en mulig forklaring på de gode takter fra bankaktierne.

Den positive stemning kunne også mærkes herhjemme, hvor Danske Bank og Jyske Bank toppede C20 Cap-indekset med stigninger på henholdsvis 1,9 pct. til 242,50 kr. og 1,6 pct. til 381,40 kr.

Uden for C20-territorium steg Nordea og Sydbank desuden med henholdsvis 0,7 pct. til 85,50 kr. og 3,4 pct. til 249 kr.

GODE TAKTER FRA GENMAB IGEN

Pæn form var der også hos C20 Caps helt store vinderaktie i 2017, Genmab, der modtog analytikerros og blev sendt op igen.

Jyske Bank løftede sit kursmål for Genmab til 1650 kr. fra 1400 kr. og gentog anbefalingen "køb". Samtidig vurderede Danske Bank, at Genmab er på vej mod blockbuster-status med det storsælgende kræftmiddel Darzalex, og banken hævede sit kursmål til 1675 kr. fra 1525 kr. og gentog ligeledes anbefalingen "køb".

Biotekselskabet kunne desuden notere sig, at den tyske konkurrent Morphosys har tilføjet endnu et patent til sit søgsmål mod Genmab.

Morphosys mener at have ret til royalty-betalinger for Darzalex, fordi selskabet ligger inde med et patent, der omfatter antistoffer med særlige egenskaber og tilknytning til CD38-molekylet, hvilket er et molekyle, som Darzalex er i klasse med.

Genmab-aktien steg med 0,1 pct. til 1430 kr. og er dermed fortsat en femmer fra rekorden på 1435 kr.

Også DSV fik igen løftede kursmål med på vejen onsdag, men efter en positiv start endte aktien alligevel med at falde. Canadiske RBC og Jyske Bank løftede begge kursmålet for transportaktien til 400 kr. fra 350 kr. Anbefalingerne blev desuden begge steder fastholdt i positivt terræn på henholdsvis "outperform" og "køb".

DSV-aktien faldt med 0,7 pct. til 350 kr. efter at være sluttet i rekord tirsdag.

Blandt sidepapirerne var der desuden også positiv analytikeropmærksomhed til stenuldsproducenten Rockwool, der fik løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea, der samtidig skruede kursmålet op til 1385 kr. fra 1325 kr.

Rockwools B-aktie steg med 3,4 pct. til 1248 kr.

PANDORA TIL BUNDS

Tilbage i C20 Cap var smykkeselskabet Pandora under pres endnu en gang. Aktien i selskabet faldt med 2,2 pct. til 837 kr.

Det skete uden større bagvedliggende nyheder - ud over at prisen på selskabets vigtigste råvare, sølv, er steget temmelig meget på det seneste.

- Det eneste, man kan sige, er, at sølvpriserne er kørt pænt op til høje niveauer de seneste måneder, og det er jo en vigtig råvare for Pandora, siger Ole Kjær Jensen.

Blandt de mindre aktier steg fodboldklubben AaB desuden med 4,1 pct. til 0,28 kr.

Den nordjyske klub er i forhandlinger med en unavngiven udenlandsk klub omkring et salg af angriberen Christian Bassogog. Det blev positivt modtaget, da det kan give godt til klubkassen.

Christian Bassogog har været i AaB siden august 2015 og spillet på førsteholdet siden februar 2016.

I januar og starten af februar 2017 gjorde han sig internationalt bemærket med sine indsatser for Cameroun ved Africa Cup of Nations, som sluttede med både en finalesejr til holdet og en kåring som turneringens spiller til Christian Bassogog.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen