Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Danske Bank og Vestas holder C20 foran Europa

Danske Bank
Foto:

Danske Bank og Vestas bærer størstedelen af æren for, at det danske eliteindeks, C20 Cap, onsdag holder sig langt foran et ellers negativt europæiske aktiemarked.

Bankaktien belønnes for et overraskende godt halvårsregnskab, mens vindmølleinvestorerne klapper i hænderne over lovende udsigter i USA samt en ny ordre til Vestas.

Samlet ligger C20 Cap 1,1 pct. højere i 1063,21 ved 11.45-tiden. Indekset er dermed meget tæt på at slå lukkerekorden fra mandag på 1063,86.

Den ubestridte førsteplads, både hvad gælder kursløft og omtale, går til Danske Bank. Landets største bank bliver belønnet på børsen oven på halvårsregnskabet i morgentimerne, der bød på god indtjening og en opjustering af forventningerne til hele 2015.

Der var sundhedstegn på flere vigtige områder i kvartalsregnskabet, men den helt store overraskelse var, at nedskrivningsposten slet ikke bød på nedskrivninger. Samlet set indtægtsførte banken 219 mio. kr. på posten i kvartalet, da især erhvervskundernes økonomi var i bedring, og tidligere nedskrivninger dermed kunne føres tilbage som positive tal på balancen. Der var ellers ventet et minus på omkring halv mia. kr. på posten ifølge Ritzau Estimates.

- Trenden på nedskrivningsposten har de seneste 16 kvartaler været faldende. Men det er klart, at takten er øget betydeligt i den sidste tid, siger Thomas Borgen, administrerende direktør i Danske Bank, til Ritzau Finans efter regnskabsfremlæggelsen.

Alt sammen første det til, at bankens nettoresultat viste en kraftig fremgang til 4468 mio. kr. i kvartalet. Ifølge Ritzau Estimates havde markedet kun ventet et overskud på 3776 mio. kr.

- De bedre vibrationer, vi har efterlyst i dansk økonomi, er ved at slå igennem. Bankens kunder får det bedre, og det mindsker behovet for nedskrivninger, og giver oven i købet mulighed for, at man kan tilbageføre tidligere nedskrivninger, fordi sundhedstilstilstanden hos kunderne er blevet forbedret. Det er klart opløftende, siger analysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank til Ritzau Finans.

Danske Bank-aktien stiger 4,5 pct. til 215,60 kr. og kan nu bryste sig af en markedsværdi, der er steget til 217,5 mia. kr.

Vestas er også godt kørende på børsen, og det er der flere potentielle årsager til. For det første har den aarhusianske vindmøllemager fået løftet sit kursmål af den britiske storbank HSBC til 420 kr. mod et tidligere 375 kr.

Dertil kom der sent tirsdag foreløbigt godt nyt fra USA til vindmøllebranchen. Finansudvalget i det amerikanske senat stemte nemlig for en forlængelse af en række energirelaterede skatteordninger, herunder den såkaldte Production Tax Credit (PTC), der giver vindmølleinvestorer en skatterabat.

Dermed har lovforslaget bestået første test på vej til en godkendelse, endda med stemmerne 23-3, og mens der stadig er risiko for problemer, når lovpakken skal behandles i henholdsvis Senatet og Repræsenternes Hus, ser analytikerne i Barclays gode chancer for en forlængelse.

For det tredje har Vestas fået en ordre på 46 MW til Indien. Det er selskabets første ordre i landet i mere en halvandet år.

Alt i alt bidrager det til et løft på 3,7 pct. til Vestas-aktien, der nu koster 387,80 kr., eller hele 20 pct. mere end for bare en måned siden.

Også med i C20-toppen er Jyske Bank og Genmab med stigninger på henholdsvis 3 og 2 pct., uden at der dog er store nyheder ude om de aktier.

Der kan være grund til at glæde sig hos smykkeproducenten Pandora, der for tiden er godt hjulpet af faldende guld- og sølvpriser. Det øger nemlig selskabets profitmargin, som på sigt kan stoppes i lommen. Guldprisen er faldet til under 1100 dollar per troy ounce i nattens løb - det er første gang siden foråret 2010. Smykkeaktien for desuden løftet sit kursmål af Jyske Bank til 880 kr. fra 780 kr. onsdag. Pandora falder dog 0,3 pct. til 784,50 kr.

Bryggerikoncernen Carlsberg har fået løftet kursmålet af analytikerne hos Goldman Sachs. Nu lyder målet på 492 kr. mod 470 kr. Anbefalingen hedder fortsat ”sælg”, og målet er da også langt under den nuværende kurs. Carlsberg-aktien falder 0,4 pct. til 628,00 kr.

Mærsk-aktierne indtager bundpladserne i C20. B-aktien falder 1 pct. til 12.210 kr., og A-aktien er også ramt af dårlig stemning.

Uden for C20-regi har det danske audio- og videoikon Bang & Olufsen tirsdag fået en varm anbefaling fra Alm. Brand Markets op til regnskabet i midten af næste måned. Salgs- og indtjeningsmomentum fra nyligt lancerede produkter i både de traditionelle B&O-segmenter samt de billigere Play-produkter står i centrum, lyder analysen fra Alm. Brand Markets.

Bang & Olufsen stiger 5,7 pct. til 65 kr.

Stenuldsproducenten Rockwool har fået hævet kursmålet til 1240 kr. fra tidligere 1165 kr. hos finanshuset Exane. Samtidig gentages anbefalingen "outperform". Rockwool stiger 0,8 pct. til 1052 kr. efter et fald på 4 pct. tirsdag.

/ritzau/FINANS

 

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen