Berlingske Business

Aktier: Danske Bank og Mærsk i fokus fra start

Danske Bank kommer i fokus fra den danske aktieåbning onsdag, efter at Berlingske har bragt nye oplysninger om hvidvasksagen, som i omfang kan vise sig at være langt mere omfattende, end det tidligere har været fremme.

Overordnet er der blandede signaler for de europæiske aktier onsdag morgen, som på den ene side kan blive påvirket af en negativ drejning for amerikanske aktier tirsdag aften, men på den anden side kan nyde godt af positive kinesiske nøgletal onsdag morgen og stigende amerikanske aktiefutures.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks faldt tirsdag 0,5 pct., efter at det ved dansk børslukketid havde ligget næsten uændret, mens futuren på indekset onsdag morgen ligger 0,2 pct. højere og kompenserer lidt for tirsdagens fald.

Onsdag holder amerikanerne fri for at fejre landets uafhængighedsdag.

KURSFALD I KINA TRODS GODE NØGLETAL

- De asiatiske aktier følger de amerikanske ned med mindre minusser, og det går mest ud over de kinesiske aktier, der falder næsten en procent. De amerikanske futures har dog rettet sig en smule, og vi tror på en uændret åbning i den europæiske handel.

- I dag vil de finansielle markeder givetvis tage et pitstop, da USA holder lukket på grund af uafhængighedsdagen. Det plejer at dæmpe aktiviteten. Det kommer også efter en hektisk periode med fokus på blandt andet den kinesiske valuta, yuan, skriver chefanalytiker Kim Fæster i Jyske Bank i en morgenkommentar.

Den tyske DAX-future ligger tre kvarter før den regulære aktieåbning i Frankfurt i et minus på 0,3 pct., efter at det tyske eliteindeks onsdag lukkede med en stigning på 0,9 pct. Herhjemme endte C25 tirsdag 0,8 pct. højere i 1098,98 anført af stigninger i Bavarian Nordic og Genmab på henholdsvis 2,4 og 2,4 pct.

HVIDVASK-HISTORIEN FORTSÆTTER

Danske Bank tager et kedeligt fokus, da Berlingske Business via et nyt læk af informationer om transaktioner i Danske Banks estiske afdeling har fået indsigt i, at bankens hvidvask af penge kan være endnu større end hidtil antaget. Ifølge avisen har man informationer om suspekte pengestrømme for nye 28 mia. kr., hvilket bringer det samlede beløb af potentielt hvidvaskede penge op på 53 mia. kr.

Danske Bank steg tirsdag 1 pct. til 201,40 kr., men er i år faldet 16,6 pct.

Markedsdeltagerne blev fra onsdag morgen præsenteret for opløftende kinesiske nøgletal. Det private kinesiske PMI-indeks for servicesektoren fastholdt de foregående to måneders positive udvikling med en stigning i juni til 53,9 fra 52,9 måneden før. Det var en positiv overraskelse, idet økonomernes vurdering inden offentliggørelsen lød på 52,7 ifølge Bloomberg News.

Nøgletallet kan give et rygstød til nogle af de konjunkturfølsomme aktier, hvilket er en kategori, som Mærsk er den del af. I forhold til Mærsk kan endvidere nævnes, at Danske Bank har sænket kursmålet for Mærsk-aktien til 11.000 kr. fra 12.000 kr., men fortsat anbefaler "køb", viser data fra Bloomberg News.

Mærsk-aktien lukkede tirsdag 0,7 pct. højere i 7956 kr., men i år er aktien bakket 26,6 pct. eksklusive udbytte.

VESTAS-KUNDE SIKRER SIG ELKØBSAFTALER

Vestas fik tirsdag efter dansk børslukketid nyt fra storkunden EDP Renováveis, der gennem sit amerikanske datterselskab EDP Renewables North America LLC har sikret sig fire 15-årige aftaler om salg af strøm, såkaldte PPA-aftaler eller Power Purchase Agreements, til samlet 405 MW fra to nye vindfarme.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvem der skal levere møllerne, men indgåelse af elkøbsaftaler er afgørende for, at udviklerne kan realisere deres projekter - og dermed indgå aftaler med leverandører. Vestas steg tirsdag 1,9 pct. til 392,40 kr.

Der er ligeledes analysenyt om GN, idet Deutsche Bank har løftet kursmålet for aktien til 375 kr. fra tidligere 300 kr. Dermed markerer den tyske storbank sig som den absolut mest optimistiske blandt de finanshuse, der har offentliggjort kursmål for aktien.

Ifølge data fra Bloomberg News er nærmest "konkurrent" ligeledes tyske Commerzbank med et kursmål på 320 kr., mens det gennemsnitlige kursmål ifølge Bloomberg News er 255,75 kr.

GN-aktien sluttede tirsdagens handel med et plus på 0,2 pct. til 290,50 kr.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen