Berlingske Business

Aktier: Dansk modreaktion og glæde over USA gav plusser

Toppen af det danske eliteindeks var torsdag domineret af aktier som Coloplast og Genamb, der alle var faldet mere eller mindre over de foregående dage. Der er ikke tale om egentligt selskabsspecifikt nyt - bortset fra måske i Coloplast.

Efter tre kølige dage på aktiemarkedet var det torsdag varmere og mildere vinde, der strøg ind over markederne. En kombination af modreaktion på de foregående dages fald og en styrket tro på, at amerikanerne ikke sætter renten op foreløbigt og i hvert fald ikke i indeværende år, er forklaringen på torsdagens gode stemning.


Det vurderer senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger over for Ritzau Finans.

Den amerikanske centralbanks anekdotiske rapport - Beige Book - er den ene skyldige i den relativt muntre stemning i Europa og Asien torsdag. Beige Book danner på baggrund af observationer i centralbankens tolv distrikter baggrund for rentebeslutningerne og konklusionen i markedet er, at en renteforhøjelse er skudt til hjørne foreløbig. Den anden skyldige er mere tkenisk - nemlig en modreaktion på de seneste tre dage med fald.


Torsdag endte det danske danske eliteindeks C20 Cap 1,1 pct. højere i indeks 956,27. Før de foregående tre dages fald lå indekset dog højere - i underkanten af 979.


- Der er blandt andet tale om en modreaktion på de foregående dages fald, og den er så lidt forstærket af en fornyet tro på, at renten i USA forbliver lav og uændret i hvert fald i år, forklarer aktierådgiver Jesper Bamberger.

At Coloplast med en stigning på godt 5 pct. endte i toppen af C20 Cap-indekset forklarede han også med, at der var ændret på nogle selskabers - blandt andre Coloplasts - vægtning i nogle aktieindeks. Coloplast lukkede i 473,40 kr.


I Nürnberg fortsatte den europæiske høreapparatmesse EUHA. Det bragte fokus på de to danske børsnoterede selskaber - GN Store Nord og William Demant. Torsdag morgen meddelte GN Store Nords høreapparatforretning, GN Resound, desuden, at selskabet har indgået et strategisk samarbejde med det australske selskab Cochlear. Der er tale om fælles udvikling af såkaldte bimodale eller hybride høreløsninger, som kombinerer akustisk hørelse fra høreapparater med elektrisk hørelse fra et implantat.


GN Store Nord steg 1,0 pct. til 126,60 kr. William Demant Holding steg 2,7 pct. til 575,50 kr.

Mod slutningen af ugen kan investorerne begynde at se frem mod et næste uges store regnskaber - fra storbanken Nordea på onsag. Handelsbanken venter fald i indtjeningsmotoren, nettorenteindtægterne, på 9 pct. og venter mindre udbyttebetaling end tidligere. Banken understreger dog, trods en nedjustering af kursmålet, at Nordea fortsat er en stabil bank, der vil udbetale højt udbytte i de kommende år.

Nordea er også blevet kigget i kortene af UBS og JPMorgan, der også nedsjuterer kursmålene.


Nordea steg 0,8 pct. til 776,50 kr.

TDC er fortsat udsat for indtil flere kursmålsnedjusteringer. Torsdag stillede finanshuset Jefferies sig op i rækken af finanshuse med markante nedjusteringer af kursmålet. Jefferies sænkede kurmålet til 34 kr. fra 49 kr. TDC endte dog 0,5 pct. højere i 33,35 kr.


Aktierne i A.P. Møller-Mærsk var i godt humør fra morgnenstunden, men skidt nyt fra konkurrenten Hapag-Llyods sendte aktien til bunden af C20. B-aktien endte med et fald på 1,8 pct. i 10.700 kr.


Den tyske konkurrent har offentliggjort skræmmende tal for månederne juli og august i forbindelse med selskabets prospekt for dets børsemission.

- De tal, som tyskerne har offentliggjort for de første to måneder af tredje kvartal, skaber frygt i markedet for, at Maersk Line kan stå over for en nedrevidering af forventningerne til helåret, når A.P. Møller-Mærsk leverer regnskab for tredje kvartal, siger Jesper Bamberger.

Maersk Lines nuværende forventninger er et større underliggende overskud end i 2014, da det var 2,3 mia. dollar.

Nunaminerals, der i øjeblikket er suspenderet fra handel, tror på en snarlig redning, idet selskabet Greenland Mining Management tilfører 10 mio. kr. og tilbyder at betale en række kreditorer, mens det samtidig kommer til at sidde på 85 pct. af aktierne. Det oplyste det grønlandske mineselskab i forbindelse med sin længe ventede aflæggelse af regnskabet for 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen