Berlingske Business
10:54Danskerne er ikke bange for at købe stort ind for tiden

Aktier: Dansk biotekselskab brager frem i ellers rød amerikansk start

billede
/ AFP PHOTO / Daniel LEAL-OLIVAS Foto:

De amerikanske aktier er som ventet startet i negativt terræn tirsdag, hvor blandt andet Storbritannien er i fokus efter talen fra premierminister Theresa May, der ligger op til et "hårdt brexit", hvor briterne melder sig helt ud af samarbejdet og det indre marked.

Til gengæld lægger Theresa May op til en frihandelsaftale med EU, og reaktionen på de finansielle markeder har umiddelbart været et kraftigt styrket pund og en mere positiv udvikling blandt aktierne - de britiske af slagsen undtaget.

Generelt er de fleste europæiske aktier fortsat let underdrejede, og i USA er de tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, startet med fald på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct.

En afstikker er det danske biotekselskab Forward Pharma, der stiger over 50 pct. efter et forlig i milliardklassen med Biogen.

Blandt enkeltaktierne er der fokus til storbanken Morgan Stanley, der leverede langt over forventning med sine regnskabstal for fjerde kvartal.

Indtjeningen per aktie landede således på 0,81 dollar mod ventet 0,65 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Dermed var resultatet også over forventningen hos selv den mest optimistiske analytiker, idet spændet for indtjeningen per aktie lå mellem 0,48 dollar og 0,75 dollar.

Resultatet blev hentet på baggrund af samlede indtægter på 9,02 mia. dollar mod ventet 8,48 mia. dollar blandt analytikerne. Også her leverede Morgan Stanley bedre end den mest optimistiske analytiker havde ventet - nemlig 8,81 mia. dollar.

Morgan Stanley-aktien er dog startet stort set uændret efter en klar stigning i formarkedet.

Men tendensen til appetit på finansaktier gør sig generelt meget gældende i USA netop nu, lyder det fra Formuepleje, der peger på en sektorrotation mod mere cykliske papirer som eksempelvis finans.

Og det har blot hjulpet på tendensen med et par gode regnskaber fra de store banker.

- Både Bank of America og JPMorgan Chase har overrasket positivt og er kommet bedre ud af 2016 end forventet, og i forhold til den aktuelle sektorrotation er det i høj grad også de finansielle selskaber, som har været førerhundene. Det skyldes forventninger om både et øget økonomisk momentum og højere inflation. Begge har været afgørende elementer i forhold til udviklingen siden valget i USA, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg hos Formuepleje.

Og til de positive regnskaber kan man altså nu også lægge Morgan Stanley.

Knap så godt ser det ud for smykkeselskabet Tiffany, der ikke kunne følge med forventningerne i sit julesalg.

Det sammenlignelige salg i de to måneder, der sluttede med udgangen af december, faldt således med 2 pct., blandt andet trukket ned af fald i Europa og USA samt sikkerhedsrelaterede udfordringer ved butikken i nærheden af Trump Tower i New York.

Tiffany-aktien falder 2,7 pct. til 79,70 dollar fra start.

Blandt de helt små aktier er der kraftig medvind til det danske biotekselskab Forward Pharma, som er noteret i USA. Selskabet har indgået et forlig med biotekkæmpen Biogen.

Forliget betyder, at det danske selskab nu kan se frem til at få udbetalt 1,25 mia. dollar, svarende til 9 mia. kr. fra Biogen.

Forward Pharma stiger hele 54,9 pct. til 28,42 dollar i den indledende handel.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen