Berlingske Business

Aktier: Comeback til de hårdt plagede papirer

Nordea-aktien fører tirsdag an i en genoprejsning for de forslåede danske aktier. Oven på fald i syv af de foregående otte handelsdage går C20 Cap-indekset 0,9 pct. frem til i 999,61.

- Det er et pænt rebound, vi ser herhjemme, efter en rigtig hård periode. Hele december har været barsk ved aktiemarkedet, som har været presset af især råvarepriserne, men også af situationen omkring afmatningen i Kina. I dag er der en smule optimisme, men stadig også nervøsitet, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Markedet ser tirsdag desuden frem til udmeldingen fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som onsdag ventes at meddele, om den vil hæve renten for første gang i knap et årti.

- Det kunne være fint at få en afklaring fra Federal Reserve og gerne den renteforhøjelse, som markedet går og venter på. Det, markedet især vil være opmærksom på, er retorikken, centralbanken kommer med omkring den eventuelle renteforhøjelse, siger Martin Munk.

Både optimismen og nervøsiteten er til at aflæse i det danske eliteaktieindeks, hvor der er fremgang til 14 af de 20 aktier.

- Det er som om, at det især er de hårdt plagede aktier, der får comeback, siger Martin Munk.

I toppen af C20 ligger Nordea med en stigning på knap 3 pct. til 73,20 kr.

- Bankerne kommer generelt godt igen. De får et pænt comeback efter en svær periode. Især de nordiske banker har været udsatte, efter at flere udenlandske analytikere har set med skepsis på dem på grund af manglende vækst på toplinjen, forklarer Martin Munk.

Der er også fremgang til Danske Bank, der stiger med 1,1 pct. til 179,10 kr. Til gengæld er Jyske Bank-aktien at finde som en af de aktier, der har tilbagegang - helt præcist falder aktien med 0,6 pct. til 295,80 kr.

De faldende råvarepriser har den senere tid presset blandt andet A.P. Møller-Mærsk, som tirsdag dog retter sig med en stigning i selskabets B-aktie på 1,4 pct. til 9170 kr. Aktien er ellers faldet de foregående ti dage, efter at prisen for en tønde Nordsøolie, Brent, i perioden er faldet til under 38 dollar fra omkring 44 dollar.

Priserne på metaller er også dalet på det seneste, hvilket har presset FLSmidth, som er faldet i otte ud af de seneste ni dage. Kobberpriserne retter sig imidlertid et par pct. tirsdag. FLSmidths aktie ligger uændret i 233 kr. tirsdag middag, efter at den over de foregående ni dage er faldet fra 257,50 kr.

Bryggerigiganten Carlsberg får medgang fra finanshuset Exane BNP Paribas, der tirsdag hæver kursmålet for aktien til 690 kr. fra 610 kr., mens anbefalingen "outperform" fastholdes. Carlsberg-aktien løftes 1,8 pct. til 577 kr.

Coloplast har fået løftet kursmålet til 660 kr. fra 630 kr. af Nordea. Anbefalingen er uændret "køb". Aktien stiger med 1,9 pct. til 538,50 kr.

Vestas har ugens første dage nydt godt af klimaaftalen, der blev forhandlet på plads ved COP21 i Paris i weekenden. Tirsdag har vindmølleproducenten desuden fået forlænget en serviceaftale i Polen med 14 år, så aftalen om overvågning og service af fire polske vindparker nu løber i sammenlagt 20 år. Vestas-aktien stiger med 1,1 pct. til 451,10 kr.

Uden for eliteaktieindekset har investeringsselskabet Speas aflagt regnskab for tredje kvartal efter børslukketid mandag. Regnskabet viste et underskud i tredje kvartal på 3,7 mio. kr. før skat. Selskabet fastholder sine forventninger til 2015/16 om et langsigtet egenkapitalafkast på 8-9 pct.

Desuden udbetales et ekstraordinært udbytte på 1000 kr. per aktie. Aktien falder med 0,4 pct. til 16.430 kr.

Analysenyt er der også i forhold til SAS. Finanshuset Citigroup er blevet mindre optimistisk på vegne af det skandinaviske flyselskab, som nu blot får anbefalingen "neutral" mod tidligere "køb". Det fremgår af data fra Bloomberg News.

SAS kommer med regnskab for det forskudte regnskabsår 2014/15 onsdag. SAS-aktien rasler 6,7 pct. ned til 16,60 kr.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen