Berlingske Business

Aktier: Comeback til aktier efter negativ indledning

USA-STOCKS/
De amerikanske aktier vendte rundt onsdag, hvor store indledende fald i dagens løb fik investorerne til at plukke billige aktier op, mens markedets fokus ændrede sig fra frygt for den eskalerende sabelraslen, i hvad der ligner en potentiel handelskrig, til at koncentrere sig om den forestående regnskabssæson, der vurderes at ville slå alle rekorder. REUTERS/Lucas Jackson Foto:

De amerikanske aktier vendte rundt onsdag, hvor store indledende fald i dagens løb fik investorerne til at plukke billige aktier op, mens markedets fokus ændrede sig fra frygt for den eskalerende sabelraslen, i hvad der ligner en potentiel handelskrig, til at koncentrere sig om den forestående regnskabssæson, der vurderes at ville slå alle rekorder.

Det brede S&P 500-indeks lukkede onsdag med en gevinst på 1,2 pct. i 2644,69 efter et indledende fald på 1,4 pct.

Dow Jones-indekset sluttede med et plus på 1,0 pct. til 24.264,30, mens Nasdaq endte med en stigning på 1,5 pct. i 7042,11. De to indeks indledte dagen med fald på henholdsvis 2,0 pct. og 1,5 pct.

Torsdag morgen handles de amerikanske futures med stigninger i størrelsesordenen 0,4-0,6 pct.

Investorernes uvending blev begrundet med, at de varslede toldtakster ikke vil træde i kraft foreløbig, hvis de overhovedet bliver til virkelighed. Og samtidig forventer markedet generelt støtte fra første kvartals regnskabssæson, der starter i midten af april.

»Vi begynder at fornemme, at selv om markedet hader usikkerhed, så er Trumps retorik teatertorden, når det kommer til handel. Det er regnskabsresultater, der løfter os væk fra bunden. Det ville ikke komme bag på mig, hvis vi handler sidelæns op til regnskabssæsonen. Handelsspørgsmålet er bare et sideshow. Vi venter på reelle økonomiske data som jobrapporten og regnskabsresultaterne,« siger handelschef Robert Phipps fra Stirling Capital Management i Austin, Texas, til Reuters.

Wall Street-analytikere venter, at S&P 500-selskabernes resultater øges med godt 18 pct. i første kvartal, ifølge data fra Thomson Reuters.

Fra den økonomiske statistik viste ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked en stigning på 241.000 job i marts. Økonomerne havde ventet en stigning på 210.000 job.

Næsten plus overalt

Der var positive underindeks for 10 af de 11 segmenter i S&P 500-indekset.

Bedst gik det for forbrugerpapirerne med stigninger i dagligvaresegmentet på 1,8 pct. og i varige forbrugsgoder på 1,5 pct.

Teknologisektoren steg 1,4 pct. med stigninger i så godt som samtlige af gruppens virksomheder. Undtagelsen var Facebook, der igen fik klø - denne gang efter nyheder om, at stifter og topchef Mark Zuckerberg skal svare på spørgsmål om skandalen om selskabets datasikkerhed over for Kongressen.

Skandalen omkring Facebook og Cambridge Analytica voksede samtidigt yderligere onsdag, hvor det kom frem, at ikke mindre end 87 mio. brugeres data har været i analyseselskabets hænder. Facebook sluttede med et fald på 0,6 pct.

Kun energiaktierne lukkede som segment med negativt fortegn, og faldet var på beskedne 0,1 pct.

Blandt enkeltaktierne var der kursfald i Boeing på grund af selskabets store eksponering over for Kina. Aktien sluttede dagen med et fald på omkring 1 pct. efter at have rundet et drop på knap 5 pct. tidligere på dagen.

Landbrugsmaskinefirmaet Deere & Co var også blandt de handelsberørte selskaber, da kinesiske importtakster kan ramme kundernes eksport. Deere faldt 2,9 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen