Berlingske Business

Aktier: Coloplast tynges af schweizisk salgsanbefaling

De danske aktier falder ganske let fra åbningen på en torsdag, hvor Coloplast er presset af, at schweiziske UBS har sænket anbefalingen af aktien og skåret ganske kraftigt i kursmålet.

C20 Cap-indekset ligger fra åbningen til et minus på 0,15 pct. i 978,66 og følger tendensen rundt i Europa, hvor også det tyske DAX-indeks og det britiske FTSE 100 falder let fra åbningen.


Coloplast-aktien tynges af, at den schweiziske storbank UBS har sænket anbefalingen af aktien til "sælg" fra "neutral". Kursmålet for aktien er sænket til 375 kr. fra 500 kr. Storbanken ser skeptisk på Coloplasts overgang fra marginudvidelse til omsætningsvækst, og tror ikke på, at Coloplasts marginer kan forbedres meget mere. Aktien ligger isoleret i bunden af C20 Cap med et minus på 2,7 pct. til 473,9 kr.

Mærsks B-aktie lægger uændret ud i 10.990 kr. Aktien steg kraftigt onsdag drevet af en mindre genoprejsning af olieprisen. Mærsks B-aktie kravlede 5,2 pct.

07BUSNasdaq-1.jpg


FLSmidth-aktien, der også steg kraftigt onsdag, falder 1,1 pct. til 250,6 kr. og ligger i den tunge ende af C20 Cap.


Carlsberg ligger fuldkommen fladt i 528 kr. Aktionærerne følger med spændingen diskussionerne om en mulig kæmpefusion mellem to af Carlsbergs værste rivaler, Sabmiller og AB Inbev. Sidste nyt i den sag er, at AB Inbevs topchef Carlos Brito har kaldt det tilbud, som det belgiske bryggeri har afleveret, for fantastisk, samt at Bloomberg News rapporterer, at Sabmillers bestyrelse er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt tilbuddet fra AB Inbev er attraktivt.


Chr. Hansen-aktien ligger med et minus på 0,5 pct. til 356,1 kr. Aktien endte nederst i C20 Cap-indekset onsdag og faldt 3,1 pct. i fravær af større selskabsspecifikke nyheder.


TDC trækkes ned af, at Deustche Bank og ABG Sundal Collier begge har sænket deres kursmål for aktien til henholdsvis 43 kr. og 34 kr. Aktien ligger i bunden af C20-indekset med et fald på 0,9 pct. til 33,99 kr.


Uden for C20-indekset er Matas under pres efter en mindre nedjustering af forventningerne til regnskabsåret 2015/2016. Matas' omsætning venter nu en omsætning på 3,45 mia. kr. mod tidligere 3,5 mia. kr., mens EBITA-marginen forventes omkring 17 pct. mod tidligere mellem 17 og 17,5 pct. Aktien falder 2,7 pct. til 124,5 kr.


Markedet tygger fra morgenstunden på nye tal for tysk eksport, der viste et overraskende fald i eksporten på 5,2 pct., hvor analytikerne havde ventet et fald på 0,9 pct. ifølge Bloomberg News. Importen faldt ligeledes mere end ventet.


Efter dansk børslukketid vil investorerne rette fokus mod offentliggørelsen af referatet fra det seneste møde i Federal Reserves pengepolitiske komité, som vil give investorerne en pejling på, hvorledes centralbankens ledelse ser på den nuværende økonomiske situation, og indikationer om, hvornår banken vil hæve renten.


USA offentliggør desuden tal for nytilmeldte ledige i ugen op til 3. oktober. Her estimerer analytikerne ifølge Bloomberg News 274.000 nye ledige mod 277.000 ugen før.


Senere på dagen kan investorerne også læse referatet fra ECB's seneste rentemøde, mens Bank of England offentliggør rentemeddelelse og referat fra det seneste møde i bankens pengepolitiske komité. Samtlige adspurgte økonomer venter dog en fastholdelse af renten, og fokus vil derfor i højere grad være rettet mod fordelingen af stemmer i komitéen, samt på vurderingen af den britiske økonomis tilstand.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen