Berlingske Business

Aktier: Coloplast skal forsøge at slikke sårene

En uventet nedjustering fra medicoselskabet Coloplast kostede dyrt på kursen i tirsdagens handel, og derfor vil aktien naturligt komme i fokus igen onsdag på det danske aktiemarked, der overordnet ser ud til at åbne i positivt terræn.

Efter dansk børslukketid er det amerikanske aktiemarked - målt på det brede S&P 500-indeks - steget, og hvis det skal være retningspilen herhjemme, er der udsigt til fremgang. Tirsdag steg C20 Cap-indekset 0,3 pct. og lukkede i 981,17.

Coloplast måtte tirsdag nedjustere forventningerne til selskabets salgsvækst og indtjening, hvilket blandt andet skyldes udfordringer på det britiske marked og en hensættelse i forbindelse med et forlig med det amerikanske justitsministerium, der har undersøgt selskabets markedsføringspraksis i USA.

Coloplasts forventninger til regnskabsåret 2014/2015 lyder nu på en organisk vækst på 7 pct. mod tidligere 8-9 pct., mens overskudsgraden ventes at lande på 32 pct. mod 34 pct.

Den melding var ikke ligefrem investorernes kop te, og derfor blev Coloplast-aktien sendt ned med 7,9 pct. til 446,30 kr.

Oven på nedjusteringen har en række finanshuse været ude og justere kursmål for medicoaktien. Herhjemme har Danske Bank sænket kursmålet til 515 kr. fra 590 kr.

Blandt de udenlandske finanshuse har den schweiziske storbank Credit Suisse sænket kursmålet med knap 20 pct. til 470 kr., mens Morgan Stanley og Kepler Cheuvreux har skåret henholdsvis 50 kr. og 56 kr. af kursmålet, så det nu hedder 486 kr. og 480 kr.

Hvis man ser væk fra stomi, kontinens og sårpleje, kan der blandt sidepapirerne komme fokus på luftfartsselskabet SAS, der torsdag præsenterer regnskab for andet kvartal af selskabets forskudte regnskabsår.

Derudover vil der i onsdagens løb været kvartalsopdateringer fra ejendomsudviklingsselskabet TK Development og investeringsselskabet Scandinavian Private Equity (Speas).

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen