Berlingske Business
11:56Coloplasts finansdirektør tjener millioner på optioner

Aktier: Coloplast kørte soloræs i C20 tynget af Trump-tvivl

Mens flertallet af aktier i Danmark og Europa kæmpede med Trump-tømmermænd, var der ingen slinger i valsen hos Coloplast, der for anden dag i træk toppede et negativt C20 Cap.

Eliteindekset sluttede onsdag 0,6 pct. lavere i 1059,26, men det var trods alt mildere takter end det fald på over 1,5 pct., der prægede formiddagen og det tab på 1,3 pct., der ramte tirsdag.

Investorerne er de seneste døgn blevet ramt af bekymringer om, hvorvidt aktiemarkedet har taget glæderne over Donald Trumps politiske ambitioner for meget på forskud. Han er stødt på modstand i Kongressen med sine planer på sundhedsområdet, og det har givet tvivl om gennemslagskraften for præsidentens andre politiske løfter.

- Vi så også et fald på 1,2 pct. i USA i aftes, hvilket var første gang i 109 dage med et fald på mere end 1 pct. Det vidner om, at aktiemarkedet siden oktober har haft udpræget positive forventninger til vækstscenariet i USA og den ekspansive finanspolitik, Donald Trump ventes at komme med, siger aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

- Markedet savner detaljer om de positive forventninger, som der er blevet indarbejdet med hensyn til en eventuel ekspansiv finanspolitik med en skattereform, investeringer i infrastruktur og deregulering af bankerne. Det, tror jeg, er årsagen til, at vi ser aktiekursfald, siger Otto Friedrichsen til Ritzau Finans.

MÆRSK TIL BUNDS IGEN

A.P. Møller-Mærsk tog endnu en dag i bunden af C20 - tynget af nyt pres på olieprisen og nyheden om, at containerrederiet Maersk Line er blevet stævnet i en amerikansk undersøgelse af mulige prisaftaler i rederibranchen. Der er dog ingen konkrete anklager mod rederiet i stævningen.

Mærsks B-aktie faldt 2,0 pct. til 11.500 kr. oven på et fald på 2,6 pct. tirsdag.

Med i den kedelige ende var Genmab, der blev ramt af nyheden om en flad udvikling i Darzalex-salget i USA i februar, og selskabets aktie er nu faldet fire dage i træk. Før det var den dog på rekordniveau, og trods onsdagens fald på 1,4 pct. til 1395 kr. er Genmab stadig årets mest stigende C20-aktie.

Coloplast leverede til gengæld endnu en dag i C20-toppen med et løft på 2,8 pct. til 530,50 kr. Aktien var blandt andet hjulpet af et interview med topchef Lars Rasmussen, der over for Dagbladet Børsen fortalte, at toplinjen kan komme tilbage på et normalt og højt niveau med god vækst i USA.

DFDS OG REGNSKABSAKTIER UNDER PRES

Uden for C20 Cap var DFDS blandt de mest faldende aktier, efter at finanshuset Carnegie sænkede sin anbefaling af rederiet til "hold" fra "køb". Kursmålet blev ikke ændret fra 400 kr., men aktien kom under pres og dykkede 5,0 pct. til 378,20 kr.

Det fynske industriselskab kom også i slingrekurs, da selskabets årsregnskab skuffede investorerne. Skako leverede et nettoresultat på 16,5 mio. kr., og det var i den lave ende af den udmeldte prognose. I 2017 kan driftsresultatet både falde og stige ifølge Skakos foreløbige prognose. Skako-aktien dykkede hele 7,3 pct. til 82 kr.

Onsdagens andet regnskabsaktuelle selskab, F.E. Bording, indkasserede et kursfald på 2,7 pct. til 798 kr. oven på sine 2016-tal, der blev holdt tilbage af tab på de ophørende aktiviteter.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen