Berlingske Business

Aktier: Coloplast går overraskende frem i rødt C20

Der er stort set kun røde tal i det danske C20 Cap-indeks torsdag middag, hvor Coloplast - efter en dag med store aktietæsk - nu går frem.

Det meste af det øvrige danske eliteindekset lader til at være upåvirket af et positivt tysk erhvervstillidsindeks, det såkaldte IFO-indeks, og ligger med et fald på 0,73 pct. til 954,439.

Klokken 10.00 kom IFO-indekset ellers fra Tyskland, og tallene var positive. Det hjalp i første omgang på stemningen i Europa, hvor flere indekser lå i plus - middag er de dog gået i beskedne minusser.


- Det er ikke, fordi det har ændret billedet så meget i Danmark, men stemningen i Europa blev lidt bedre på den baggrund, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.


Det danske eliteindeks adskiller sig ifølge senioraktierådgiver lidt fra de øvrige europæiske indeks ved at være mere afhængigt af enkelte tunge aktier, og det kan være forklaringen på, hvorfor C20-indekset ikke har reageret positivt på de tyske IFO-tal for september, som viste en stigning til 108,5 fra 108,3 måneden før.


- Der er altså aktier, som trækker i en negativ retning i dag, såsom Novo Nordisk, der falder lidt tilbage og står i stampe. Mærsk har det også stadig lidt svært. Vi følger ikke helt trenden i Europa, men det er marginale udsving, forklarer Martin Munk.

Novo Nordisk falder torsdag omkring middag 0,40 pct. til 369,80 kr., mens A.P. Møller - Mærsks B-aktien falder cirka 1 pct. til 10.300,00 kr. Novo Nordisk-aktien må forventes fortsat at være i fokus den kommende uge som følge af, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, omkring 1. oktober ventes at melde ud, om den kan give Novos nye langtidsvirkende insulin, Tresiba, markedsføringstilladelse i USA.

Kursfaldet i Coloplast ser umiddelbart ud til at være stoppet, og aktien ligger torsdag formiddag til en stigning på 2,36 pct. til 468,60 kr. Onsdag faldt aktien ellers noget tilbage, efter meldinger om at selskabet tager en yderligere hensættelse i milliardstørrelsen på en serie retssager i USA.

- Flere analytikere er ude at sige, at der måske er nogle usikkerheder på den korte bane, men på den lange bane, så er man komfortabel med Coloplast, og det er også det, vi selv er ude at kommunikere, at vi fastholder vores positive syn på aktien på trods af den sag. Vi synes stadig, at den underliggende forretning ser fin ud, og det er baggrunden for, at vi fastholder den på "køb", siger Martin Munk.

Allerede fra morgenstunden placerede FLSmidth sig i den positive del af det danske eliteindeks, og der ligger aktien fortsat omkring klokken 11.30 med en stigning på 1 pct. til 222,30 kr.


- Det mest positive i dag er FLSmidth, som har haft en rigtig svær periode, men Lundbeck-fonden var i går ude at meddele markedet, at den har øget dens ejerandel. Det kan være en medvirkende årsag til, at man ser FLSmidth gøre det fornuftigt i dag, siger Martin Munk.

I bunden af eliteindekset finder man TDC-aktien, der uden særlige selskabsspecifikke nyheder falder 2,97 pct. til 35,56 kr.

Uden for eliteindekset stiger Boconcept yderligere 1,74 pct. til 204,50 kr. efter en stigning på 14,9 pct. onsdag, da selskabet opjusterede forventningerne. Danske Bank løftede torsdag kursmålet for aktien til 250 kr. fra 225 kr.


NKT får også opmærksomhed oven på den kapitalmarkedsdag, som selskabet onsdag holdt for analytikere, investorer og presse. Her var der fokus på de strategier, der skal sikre selskabet en styrket indtjening i de kommende år. Onsdag endte NKT-aktien 0,1 pct. lavere i 355,90 kr., men torsdag formiddag stiger den 1,4 pct. til 360,70 kr.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen