Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Aktier: Coloplast blev igen boksebold for surt marked

Der var stadig ikke grund til smil for Coloplast-aktionærerne onsdag, hvor aktien igen tog plads i skammekrogen efter tirsdagens markante nedjustering.

Nedturen var dog mere i tråd med den generelle udvikling på aktiemarkedet, der dykkede allerede fra morgenstuden og tabte yderligere terræn i løbet af eftermiddagen.

- Jeg tror stadigvæk, at det er Grækenlands-problematikken, der er med til, at aktierne sætter sig, siger senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger til Ritzau Finans.


Flere af de europæiske børser balancerede ellers længe omkring nullet forud for torsdagens møde i eurogruppen om Grækenland. Men kort efter middagstid sank markederne kortvarigt sammen, efter eurogruppens chef, hollænderen Jeroen Dijsselbloem, vurderede sandsynligheden for en løsning på torsdagens møde som "meget lille".


Det danske C20 Cap-indeks nåede dog aldrig rigtigt at rette sig og sluttede 0,9 pct. lavere i 972,75.

Coloplast var igen nederst i C20 Cap efter et fald på 3,9 pct. til 429 kr. Tirsdag dykkede aktien med 7,9 pct. efter den overraskende nedjustering, der har fået finanshusene til at stå i kø for at skære i deres forventninger til medicoaktien.


Både Danske Bank, Nordea og Jyske Bank har skåret af kursmålet, mens det for de udenlandske finanshuse gælder blandt andre Berenberg, Credit Suisse, Morgan Stanley og Kepler Cheuvreux. Carnegie er eneste redningskrans, idet banken har hævet sin anbefaling af Coloplast til "køb". Kursmålet i Carnegie er dog sænket med 15 kr. til 525 kr.

Til sammenligning har både Nordea og Danske Bank skåret deres kursmål med 75 kr. til henholdsvis 600 og 515, og Berenberg og Morgan Stanley har reduceret med i omegnen af en halvtredser til henholdsvis 400 og 430. I Jyske Bank er kursmålet reduceret med 78 kr. til 522.

- Der er dels den reelle værdi, som kursmålet bør nedjusteres med, og så er der også, synes vi, en øget risiko, så derfor tager vi vores kursmål længere ned, end de fundamentale forhold måske berettiger til. Vi synes, at aktien fik en hård straf i går, og beholder den på "køb", men når det er sagt, så hersker der et negativt momentum, og den kan godt få en svær periode, siger handler i Jyske Bank Martin Munk.


For Coloplast betyder nedturen, at aktien er faldet med sammenlagt 17,3 pct. i år. Det placerer den tidligere aktiedarling som den værste investering i C20 Cap i år, og også på top ti-listen over de dårligste aktieinvesteringer på hele den danske børs. Det er aktier som Veloxis, North Media, Atlantic Petroleum og Stylepit, som har gjort det værre.

Blandt onsdagens mest faldende C20 Cap-aktier var også Genmab og Novo Nordisk, der sluttede henholdsvis 2,5 pct. og 1,4 pct. lavere i 581 kr. og 364,80 kr. Der var ifølge aktiehandlerne i Nordea og Jyske Bank ikke noget nyt fremme. Dog er aktierne blandt årets vindere, og det kan have fristet til lidt gevinsthjemtagning. Genmab er stadig steget 61 pct. i år, og Novo er gået 40 pct. frem.


Blandt bankerne steg Danske Bank med 0,1 pct. til 195,50 kr. Macquarie løftede sin anbefaling af Danske Bank til "neutral" fra "underperform" og kursmålet til 186 fra 165. Desuden hævede ratinginstituttet Moody's sin kreditvurdering af Danske Bank til "A2" fra "A3".


Nordea, der fik fastholdt sin kreditvurdering hos Moody's, faldt med 0,1 pct. til 84,90 kr. Ifølge Berlingske Business forbereder Nordea sig på på et tronskifte i den absolutte top. Banken har hyret et headhunterfirma til at finde en afløser for den 60-årige topchef Christian Clausen.

Fra regnskabsfronten kom der onsdag nyt fra ejendomsudviklingsselskabet TK Development, der måtte se sidste års overskud vende til et underskud. Aktien endte dog 0,6 pct. højere i 9,05 kr.


Der kom også tal fra investeringsselskabet Scandinavian Private Equity (Speas), der omvendt formåede at fordoble resultat før skat til et plus på 52,2 mio. kr. Speas-aktien steg 1,2 pct. til 17.210 kr.

Torsdagens regnskabsaktuelle, SAS, steg 1,7 pct. til 12 kr. Ifølge Børsen kan den svenske, norske og danske regering muligvis være klar på et salg af flyselskabet på den anden side af valget.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen