Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Chr. Hansen straffet i nervøst rekordmarked

Det danske aktiemarked var særdeles nervøst onsdagen igennem, hvor investorerne kiggede frem mod udfaldet af rentemødet hos Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag, hvor der ventes at blive afsløret kvantitative lempelser til den europæiske økonomi.

På aktiesiden var der fokus til ingrediensproducenten Chr. Hansen, som dagen igennem var malet med karminrød i bunden af et dansk marked, der samlet klemte sig op på den tredje lukkerekord i streg. C20 Cap-indekset steg med 0,6 pct. til 839,84.

Ud på eftermiddagen tog markedet sig et kortvarigt hop, da der spredte sig rygter om, at størrelsen på ECB's lempelsesprogram bliver 1100 mia. euro indtil 2016. Opturen gik hurtigt i sig selv igen, men mod slutningen af dagen steg aktierne atter.

- Alle har fokus på, hvad der kommer fra ECB torsdag, så det klare tema er "vent og se." Det er også derfor, at man ser markedet reagere så
kraftigt, når der opstår rygter om udfaldet, siger Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

Chr. Hansen endte som dagens prygelknabe efter et sløjt regnskab for første kvartal 2014/15, der skuffede hele vejen ned gennem
resultatopgørelsen, og samtidig bød regnskabet heller ikke på hverken en opjustering af forventningerne eller et aktietilbagekøbsprogram,
som markedet ellers havde spekuleret i.

Chr. Hansen omsatte for 188,1 mio. euro i første kvartal mod ventet 190 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME
Direkt for Ritzau Finans, mens driftsresultatet (EBIT) blev 43,5 mio. euro mod ventet 48 mio. euro.

På bundlinjen voksede selskabets overskud efter skat til 29,8 mio. euro fra 29,2 mio. euro i første kvartal 2013/14, men analytikerne havde
sat næsen op efter en fremgang til 34 mio. euro.

Det efterlod investorerne med en bitter smag i munden, og Chr. Hansen-aktien blev sendt ned med 1,5 pct. til 281,50 kr. - nok til en
bundplacering i C20 Cap-indekset. Men der kan være flere fald i vente, lyder vurderingen fra Mads Zink hos Danske Bank.

- Investorerne er vant til, at Chr. Hansen leverer alt, der er ventet, og måske mere til. Aktien er dyrt prissat, så når der ikke leveres,
skal den falde tilbage. Spørgsmålet er så, om det er nok med dagens fald. Vi vurderer, at den godt kan falde mere, siger chefaktiehandleren.

For Novozymes var det dagen derpå efter et ganske flot regnskab for fjerde kvartal tirsdag. Det gav massivt fokus fra analytikerhånd onsdag,
hvor Novozymes-aktien var genstand for en stribe justeringer af kursmål og anbefalinger.

Eksempelvis løftede Danske Markets sin anbefaling af enzymproducentens aktie til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet blev løftet til
320 kr. fra tidligere 275 kr., og hos Handelsbanken løftedes kursmålet til 315 kr. fra 275 kr., mens anbefalingen "akkumuler" blev gentaget.

Nordea løftede sit kursmål til 330 kr. fra 310 kr. og gentog anbefalingen "køb", mens norske DNB løftede sit kursmål til 275 kr. fra
tidligere 250 kr. Her hedder anbefalingen uændret "sælg". Sluttelig løftede Jyske Bank sit kursmål for Novozymes til 340 kr. fra 300 kr. og
gentog anbefalingen "køb".

Efter en stigning på 5,8 pct. efter regnskabet tirsdag fortsatte Novozymes-aktien op onsdag og tog sin anden rekord i træk. Aktien steg med
2,6 pct. til 297,70 kr.

Også Genmab sluttede endnu engang i rekord efter sin stigning på 0,4 pct. til 413,50 kr. - uden nævneværdige selskabsspecifikke nyheder at
binde optimismen op på.

Blandt sidepapirerne havde Vestjysk Bank en skidt dag, efter at banken har måttet tage store nedskrivninger på særligt lån til bankens
landbrugskunder og opgive sit mål om at nå et nulresultat.

- Udsigterne for landbrugserhvervet i 2015 er aktuelt meget bekymrende som følge af store prisfald på mælk og svinekød. Forventningerne til
omfang og varighed af meget lave afregningspriser er stærkt påvirket af handelskrisen mellem EU og Rusland og er meget usikre, skrev banken i en meddelelse onsdag.

Vestjysk Bank regner nu med nedskrivninger på 650-700 mio. kr. i regnskabet for 2014, og heraf står landbruget for omkring 60 pct. Med
nedskrivningerne ser det nu ud til, at resultatet vil lande på et underskud på mellem 150 og 200 mio. kr., erkender Vestjysk Bank.
Basisresultatet ventet at blive på "næsten" 500 mio. kr.

Aktien faldt med 6,5 pct. til 8,60 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen