Berlingske Business

Aktier: Chr. Hansen og Novo stryger frem efter analysenyt

Novo får grønt lys for nyt diabetes-præparat i USA
Der er positiv stemning på det danske aktiemarked på ugens sidste handelsdag, hvor Chr. Hansen, Novo Nordisk og Bavarian Nordic ved middagstid indtager topplaceringerne i eliteindekset. Foto:

Der er positiv stemning på det danske aktiemarked på ugens sidste handelsdag, hvor Chr. Hansen, Novo Nordisk og Bavarian Nordic ved middagstid indtager topplaceringerne i eliteindekset.

Fredag er der flere grønne end røde tal i C25-indekset, der samlet stiger 0,7 pct. til 1161,72.

»Vi ser egentligt en god fredagsstemning i aktiemarkedet i dag,« siger Anne Sophie Riis, der er børsmægler i ABG Sundal Collier, og beskriver flere af dagens bevægelser som et »recovery«.

»Vi startede året godt, så havde vi lige et par halvsure dage, og så ser man tit, at tingene vender uden nogen større forklaring,« fortsætter hun.

Blandt toppen ligger ingredienskoncernen Chr. Hansen, der har taget et kurshop efter forlydender i markedet om, at Carnegie har løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold".

Ved middagstid stiger aktien 2,3 pct. til 541,20 kr.

BM

Også Novo Nordisk kan sole sig i et opjusteret kursmål fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Banken har sat et kursmål på 450 kr. mod tidligere 345 kr. og gentager anbefalingen "køb" af Novo, der stiger 2,60 pct. til 350,85 kr.

Ud over Novo Nordisk og Chr. Hansen er der også positiv interesse for det danske biotekselskab Bavarian Nordic. Selskabet meddelte fredag morgen, at det starter et fase 1-forsøg med en ny lægemiddelkandidat inden for cancerimmunterapi.

Forsøget med midlet BN-Brachyury retter sig mod brachyury, der er knyttet til metastaser i en række kræftformer og spiller en væsentlig rolle for væksten af tumorer.

Biotek-aktien går 2,4 pct. frem til 230,80 kr.

Novo får grønt lys for nyt diabetes-præparat i USA

JYSKE BANK ER BUNDSKRABER

Jyske Bank placerer sig omvendt i den mindre sjove ende af indekset efter et kursfald på 2,3 pct. til 345,10 kr. Ifølge Anne Sophie Riis er der ikke nogen selskabsspecifikke nyheder ude om banken fredag.

»Vi har en salgsanbefaling på Jyske Bank, men vi var i går ude at sige, at vi gerne vil beholde aktien over regnskabet, for vi tror egentligt, at det bliver et fornuftigt kvartal. Både med vækst i nettorenteindtægterne og specielt fokus på omkostningsprogrammer, som jeg også tror kan være en positiv nyhed,« siger hun.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk falder 1,2 pct. til 11.005 kr. fredag ved middagstid. De ugentlige ratetal for de vigtige ruter mellem Asien og Europa viste et fald på 0,7 pct. til 891 dollar, skriver Journal of Commerce.

De store ruter steg marginalt, da Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) steg 0,1 pct. til indeks 840,36 i denne uge, viser data fra Shanghai Shipping Exchange.

CHINA-ECONOMY-STOCKS

TRYG SKYDER REGNSKABSSÆSONEN IND

Ser man frem til næste uge vil der være flere større nyheder at handle på, når regnskabssæsonen for alvor går i gang med offentliggørelser fra eksempelvis C25-selskaberne Tryg og Nordea. Ifølge Anne Sophie Riis har den kommende regnskabssæson også påvirket handlen de seneste uger.

»Der har klart været mere volumen i den her uge end i sidste uge. Det er igen lidt stilhed før stormen. Chr. Hansen rapporterede i sidste uge, men ellers har det været småt. Hvis folk skal tage stilling til, hvad de skal, så er det nu, de skal ændre positionerne,« siger hun.

Uden for C25 er der nyt fra Orphazyme, der stiger 2 pct. til 81,18 kr., efter at selskabet har fået en ekstra økonomisk gulerod fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at udvikle sin lægemiddelkandidat, Arimoclomol, over for den sjældne og arvelige hjernesygdom Niemann-Pick type C.

FDA har netop givet lægemiddelkandidaten den eftertragtede status "rare pediatric disease designation", der gives for at fremme udvikling af lægemidler til behandling af sjældne sygdomme i børn.

Hvis Arimoclomol senere godkendes til behandling af Niemann-Pick type C, vil Orphazyme - hvis en række kriterier opfyldes - blive belønnet med et værdibevis - eller en såkaldt "priority review voucher" - der giver mulighed for at få reduceret behandlingstiden af et andet og valgfrit lægemiddel. Sådanne værdibeviser handles for trecifrede millionbeløb i dollar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen