Berlingske Business

Aktier: Chr. Hansen Holding er krydderiet i grønt C20

chr. hansen
Chr. Hansen er verdens største producent af bakterier, kulturer og enzymer til mejerprodukter, og andre fødevarer. ARKIVFOTO. Foto:

Især Chr. Hansen Holding pyntede onsdag i toppen af C20 Cap-indekset.

I det hele taget levede de danske aktier op til de seneste 10 års udvikling, hvor det danske aktiemarked er vokset mest, hvis man sammenligner med de øvrige europæiske aktiemarkeder trods finanskrise og tilbagefald i perioden. Langt de fleste af eliteaktierne i C20 Cap-indekset gik nemlig onsdag frem. Uden for C20 plumpede Torm til bunds som et forlist skib.

Generelt syntes investorerne at have lagt nervøsiteten for det kinesiske marked, som i starten af ugen var præget af voldsom uro, bag sig. Markedsaktørerne lod onsdag desuden til at have lagt sig i en venteposition forud for, at den danske regnskabssæson for alvor skydes i gang i næste uge.

Også afslutningen på rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften, holdt det danske aktiemarked hen i spænding i løbet af dagen.

C20 Cap-indekset steg med 0,7 pct. til 1037,5 og holdt onsdag ved børsens lukning dermed fast i den positive tone, som indekset startede dagen med.

Markedets afventende position kom til udtryk i, at toppen af eliteindekset var præget af forholdsvis defensive papirer. Ingredienskoncernen Chr. Hansen steg mest med 2,8 pct. til 378,70 kr. Novo Nordisk og Genmab gik frem med henholdsvis 1,8 pct. til 400 kr. og 1,8 pct. til 658 kr. Ingen af dem havde dog deciderede selskabsspecifikke nyheder som baggrund.

I bunden havnede ingeniørkoncernen FLSmidth, efter at den rivaliserende tyske cementproducent Heidelbergcement lancerede et købstilbud på en tredje konkurrent, Italcementi, i håb om at skabe en storspiller. Desuden meldte to andre konkurrenter, Lafarge og Holcim, onsdag om store planlagte besparelser og synergier efter de netop er gået sammen.

FLSmidth-aktien steg med 0,2 pct. til 304 kr.

De helt store nyheder skulle onsdag imidlertid findes uden for C20.

Biotekselskabet Zealand Pharma kunne fejre, at den franske partner Sanofi kunne melde om gode resultater i et fase 3-studie med kombinationsproduktet Lixilan, og at planerne om en registreringsansøgning i USA i fjerde kvartal i år fortsat lever.

Zealand-aktien gik op med 12,9 pct. til 158 kr.

Mols-Linien var onsdag fortsat under belejring af kapitalfonden Polaris, som har budt 34 kr. per aktie. Mols-aktien har været handlet i omkring 39 kr. per aktie på børsen siden buddet fra Polaris, og onsdag steg aktien yderligere 2,3 pct. til 39,90 kr.

For Torm-aktionærerne var der kraftig handel onsdag, efter at de 95 mia. nye aktier, der er blevet tilført selskabet, havde ramt børsen. Aktierne er opstået som led i selskabets restruktureringsaftale og tegnet af en række kreditorer til 0,058 kr. stykket. Torm-aktien faldt med 77,5 pct. til en kurs på 0,07 kr.

Investeringsselskabet Speas betalte desuden onsdag et ekstraordinært udbytte på 1500 kr. per aktie, da selskabet har høj likviditet. Udbyttet svarer til 8 pct. af selskabets lukkekurs tirsdag, og aktien faldt med 6,4 pct. - eller 1190 kr. - til 17.400 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen