Berlingske Business

Aktier: Chr. Hansen fejres på børsen efter regnskab

Regnskabsaktuelle Chr. Hansen er topscoreren på den danske børs onsdag morgen, hvor Vestas også er godt kørende takket være en gunstig ordreindgang tirsdag aften.

Samlet set er der desuden tale om den hidtil bedste dag for de danske eliteaktier siden 22. juni. Investorerne har lagt noget af den græske uro bag sig og sender C20 Cap-indekset 1,2 pct. højere efter de første 15 minutters handel på børsen til 989,91.

Selv om Grækenlands gældsproblemer langt fra er løst, og landet tirsdag undlod at afdrage på sit lån fra Den Internationale Valutafond, synes de finansielle markeder at have taget de nødvendige forbehold for gældskrisen, og der er atter lagt an til pæne stigninger på børserne.

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har lagt sig i spidsen af C20 takket være et velmodtaget regnskab for tredje kvartal af det forskudte 2014/15-regnskabsår.

Koncernen klarede sig bedre end ventet med en omsætning på 228,1 mio. euro og et driftsoverskud (EBIT) på 63,8 mio. euro. Konsensus var ifølge Ritzau Estimates, en omsætning på 223,4 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 61,4 mio. euro. Især den største division, Cultures & Enzymes, klarede sig flot.

- Det er det altoverskyggende positive element, at det er den største division, der kører frem. De to andre divisioner er faktisk en smule dårligere, end jeg havde regnet med - specielt på indtjeningssiden, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

Chr. Hansen opjusterede samtidig en anelse, når det gælder forventningerne til den organiske salgsvækst og de frie pengestrømme.

Aktien lægger ud med at stige 6,3 pct. til 347 kr.

Vestas er den næstskraftigste solstrålehistorie på onsdagens sommermarked. I løbet af tirsdag aften kunne vindmøllegiganten oplyse om tre nye ordrer i USA med en samlet kapacitet på 537 megawatt (MW). Dermed sluttede andet kvartal med hele 570 megawatt (MW) i ordrer på én dag og 1010 MW set over kvartalets sidste uge - en sjælden præstation, der sidst er set i december 2013.

Samlet har Vestas annonceret ordrer for 2467 MW i andet kvartal, det bedste siden andet kvartal 2010, hvor en enkeltaftale på 1500 MW trak kraftigt op.

Vestas-aktien fejrer sin ordresucces ved at stige 3,6 pct. til 346 kr.

Pandora blander sig også i toppen. Onsdag skriver Børsen, at Pandora i Tyskland åbner nye konceptbutikker i rekordhastighed. Det skal vende flere års skuffelser til en massiv fremgang på det store smykkemarked. Antallet af sælgere fordobles og kravet er overskud. Pandora stiger 1,7 pct. til 731 kr.

Derudover er det aktier som Novo Nordisk, GN Store Nord og FLSmidth, der er i front, mens Tryg, Novozymes og TDC udgør den tunge ende af C20.

Uden for eliteindekset tager Boconcept lidt revanche, efter at selskabet tirsdag blev kursstraffet for sit årsregnskab. Toplinjen blev forbedret væsentligt, men underskuddet på bundlinjen blev mere end firedoblet til et minus på 57,1 mio. kr. Aktien faldt 7,6 pct., men rejser sig med et løft på 3,7 pct. onsdag til 139 kr.

Ejendomskoncernen Nordicom har fået forlænget selskabets låne- og kreditaftaler til den 31. december 2015 i sidste sekund tirsdag. Dermed kan selskabet forsøge at forhandle en restrukturering på plads. Aktien stiger 7 pct. til 2,15 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen