Berlingske Business

Aktier: Chr. Hansen buldrede videre efter succestal

I fortsættelse af kursstigningen efter onsdagens regnskabssucces buldrede Chr. Hansen-aktien fortsat fremad i torsdagens aktiehandel, hvor de fleste aktører ellers placerede sig i vadestedet afventende weekendens folkeafstemning i Grækenland om vilkårene for modtagelse af flere lånepakker.

Og der kan de måske komme til at vente længe endnu, mener Morten Kongshaug, som er investeringsstrateg i Industriens Pension.

- Der er meget, der tyder på, at der ikke nødvendigvis er en afklaring omkring Grækenland mandag morgen. Men når det er sagt, så vil et positivt resultat, et "ja", være det, markedet vil reagere positivt på, og et "nej" vil være det, markedet vil reagere negativt på. Hvor meget vi så vil reagere positivt eller negativt - det ved jeg ikke. Det virker ekstremt uklart, hvad der foregår i Grækenland i øjeblikket, siger han til Ritzau Finans.


Han noterer, at markedet torsdag tog "en puster" efter et par gode dage.

- Og af gode grunde. Vi skal have nogle informationer, der fortæller, at banen er klar til at købe især europæiske aktier - og også danske. Og det signal får vi ikke, før den her Grækenlands-situation er lagt død. Men vi får ikke nogen afklaring om Grækenland foreløbig, mener Morten Kongshaug, der forudser, at hele juli vil gå med at vente.


Beslutsomhed manglede der imidlertid ikke om Chr. Hansen-aktien, der torsdag noterede en kursstigning på 2,8 pct. til 358 kr. og dermed placerede sig i toppen af C20 Cap-indekset, der sluttede dagen i 990,8 - svarende til et fald på 0,2 pct.


Ingrediensaktien fejrede allerede onsdag en succesfuld regnskabsrapport med en stigning 6,7 pct., og torsdag fortsatte fremgangen så.

- Den blev belønnet for et supergodt regnskab i onsdag. Men vi synes nu, at aktien er blevet for dyr og fastholder vores salgsanbefaling. Vi anerkender, at Chr. Hansen gør det rigtig godt, men med nogle historisk høje "price/earnings"-niveauer, så vælger vi at have den på "sælg", siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Med blandt de stigende aktier i C20-indekset var også Mærsk-aktierne, der tog revanche efter nogle dage med fald og storsælgende udenlandske investorer.

Torsdag morgen modtog A.P. Møller-Mærsk godt nyt fra Norge, hvor oliedivisionen Maersk Oil står til en lidt større ejerandel af det store Johan Sverdrup-oliefelt efter en beslutning fra de norske myndigheder. Det er en positiv nyhed, men ikke nødvendigvis stort nok til at løfte Mærsk-aktierne, mener senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.


Ikke desto mindre steg Mærsk B-aktien torsdag 0,1 pct. til 11.870 kr.


Novozymes-aktien blev løftet 0,7 pct. til 325,80 kr., efter at finanshuset Kepler Cheuvreux ifølge Bloomberg News svingede sin anbefaling til "køb" fra "reducer" og øgede sit kursmål fra 270 kr. til 390 kr.

ISS kunne torsdag middag meddele, at koncernen har indhentet en milliard-kontrakt hos DSB på drift og vedligeholdelse af DSB-bygninger i fem år. Der er tale om en tredobling af det forretningsomfang, ISS hidtil har haft med DSB. Aktien lukkede i midten af C20-indekset i stort set uændrede 223,10 kr.


Dagens regnskab kom fra Skælskør-bryggeriet Harboes, der i 2014/15 havde held til at øge bundlinjen betragteligt til 24 mio. kr. efter skat fra 10,6 mio. kr. året før, selv om omsætningen faldt til 1371 mio. kr. fra 1420 mio. kr. Fremgangen blev reflekteret i et kursløft på 1,9 pct. til 108 kr.


Atlantic Petroleum fremlagde sent onsdag produktionstal for juni. Der blev produceret 1500 tønder olie og gas per dag, lidt højere end snittet fra de foregående fem måneder på 1291 tønder. Andet halvår ventes at byde på omkring 1522 tønder per dag. Olieaktien sluttede 2,9 pct. højere i 36 kr.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen