Berlingske Business

Aktier: C25 går fjerde fald på stribe i møde

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM
De danske aktier ser ud til at gå modgang i møde for fjerde handelsdag på stribe fredag morgen, hvor futures igen peger nedad i både USA og Europa. Foto:

De danske aktier ser ud til at gå modgang i møde for fjerde handelsdag på stribe fredag morgen, hvor futures igen peger nedad i både USA og Europa.

Samtidig er der store fald at spore i Asien, og dertil kan man lægge, at de amerikanske aktier dykkede pænt efter dansk lukketid torsdag.

Anledningen er denne gang foreslåede toldbarrierer på stål og aluminium fra USA's præsident, Donald Trump, der vil gøre det dyrt at importere de to metaller for at beskytte de hjemlige producenter.

Det øger bekymringen for en optrappet handelskrig mellem USA og resten af verden - i særdeleshed Kina og Canada - og det er ikke umiddelbart noget, investorerne bryder sig om.

Derfor ventes retningen igen at være nedad for C25-indekset fredag morgen, efter at det danske eliteindeks sluttede 1,1 pct. lavere i 1135,01 torsdag.

Samlet set er C25 faldet med godt 1,5 pct. i denne uge hidtil.

Dansk ingeniørkoncern vil sælge ud af tysk forretning

FLSMIDTH FÅR OPMÆRKSOMHED

Blandt enkeltaktierne kan ingeniørkoncernen FLSmidth komme i vælten grundet Donald Trumps planer om straftold på metalimport i USA.

Ifølge Bloomberg News vil den amerikanske præsident allerede i næste uge konvertere udtalelserne til reel politik, og det presser flere kinesiske metalproducenter på børsen fredag.

FLSmidth, der leverer udstyr til den globale mineindustri, faldt torsdag med 0,8 pct. til 413,50 kr.

For Danske Bank fortsætter den dårlige omtale vedrørende bankens estiske afdeling, der er involveret i en stor sag om hvidvaskning af penge.

Fredag skriver Berlingske Business, at fire højtstående medarbejdere i Danske Bank i 2013 blev advaret om sagen i den estiske afdeling.

Danske Bank-aktien faldt torsdag med 1 pct. til 243,80 kr.

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM

MÆRSK FÅR RATENYT OG LØFTET ANBEFALING

Også aktierne i A.P. Møller-Mærsk får rampelys fredag, hvor der offentliggøres ugentlige ratetal fra Shanghai Shipping Exchange.

Derudover har finanshuset Clarkson Platou løftet sin anbefaling af Mærsk til »køb« fra »neutral«, mens kursmålet er skruet op til godt 15.000 kr. fra godt 12.500 kr. Ændringen er dog dateret tidligere i denne uge.

Mærsks B-aktie steg med 0,5 pct. til 10.070 kr. torsdag.

Blandt de mindre selskaber venter der i løbet af fredagen regnskaber fra Parken Sport & Entertainment, der står bag fodboldklubben FC København, feriecentret Lalandia og fitness-kæden fitness.dk, og Migatronic.

Begge selskaber er aktuelle med årsregnskab for 2017.

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen