Berlingske Business
09:07Danske aktier åbner i minus

Aktier: C20 ventes at lægge sig i rød slipstrøm

FILE DENMARK ECONOMY VESTAS
Foto:

Der vil være fokus på blandt andet Vestas, når det danske aktiemarked åbner for handlen fredag på et efter alt at dømme lavere niveau.

Vindmølleproducenten har før åbningen præsenteret nye ordrer, men den samlede retningen for eliteaktierne i C20 Cap peger ned, da både de amerikanske og asiatiske markeder er præget af fald.

- Det ser ud til, at vi får en lidt lavere åbning i Europa. Vi har fået nogle skuffende tal fra Japan, og det presser det japanske marked. Men det vil nok også være et lidt afventende marked i dag frem mod arbejdsmarkedsrapporten i USA, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsleder i Sydbank.

Han henviser til dagens vigtigste nøgletal, den amerikanske jobrapport for marts.

Både den tyske og de amerikanske aktiefutures peger også på en rød dag med fald på omkring 1,3 pct. for Dax-futures. C20 Cap-indekset lukkede torsdag med et fald på 0,7 pct.
Vestas har fået ordrer på i alt 275 megawatt natten til fredag. Blandt andet er der kommet en ordre på 200 MW i USA. Køberen er hemmelig, men har bestilt 100 møller af typen V110-2.0, fortæller Vestas i en meddelelse til fondsbørsen.

- De har landet nogle nye ordrer, og det kan tænkes, at den vil præstere lidt bedre end nogle af de øvrige aktier, vurderer Ole Kjær Jensen.

Torsdag fragik der udbytte fra aktien, der faldt 1,7 pct. til 462 kr.
FINANSHUS: TID TIL AT KØBE TDC

Der kan også komme fokus på TDC, der fra morgenstunden er ledsaget af en købsanbefaling fra Berenberg. TDC er blevet straffet hårdt kursmæssigt, siden selskabet holdt kapitalmarkedsdag, men nu er det altså på tide at handle ind igen, mener finanshuset, der holder fast i et kursmål på 38 kr.

Torsdag lukkede aktien med et fald på 0,5 pct. til 32,05 kr.
William Demant får hævet kursmålet af finanshuset Morgan Stanley til 740 kr. fra 714 kr. Samtidig fastholdes anbefalingen "overvægt/på linje", viser data fra Bloomberg. Aktien var blandt de stigende torsdag, da den landede 0,6 pct. højere i 658,50 kr.

Torsdagens højdespringer Genmab kan fortsat være i fokus efter meldingen om kræftmidlet Darzalex, der viser gode resultater i behandlingen af knoglemarvskræft. I et afsluttende fase 3-studie, Castor-studiet, nåede Darzalex det primære endemål allerede i forbindelse med en midtvejsanalyse udført af studiets uafhængige dataovervågningskomité, som holder øje med, at alt forløber, som det skal. Det gav et skub frem på 5,7 pct. til 907,50 kr. for Genmab-aktien.

I bunden torsdag lå til gengæld A.P. Møller-Mærsk, der blandt andet fortalte om reducerede aktiviteter i Angola og USA i Maersk Oil. 100 ansatte bliver berørt af beslutningen. Det er en konsekvens af fortsat udfordrende vilkår for offshoreolieudvinding. B-aktien faldt 3,0 pct. til 8590 kr.
NYT FRA GREENTECH

Før åbning er der også kommet nyt fra Greentech, der har solgt polske vindprojekter for 5,4 mio. euro. De tre projekter udgør samlet set 108 MW og er solgt til et datterselskab af EDF En Polska, der er ejet af den franske koncern EDF Energies Nouvelles. Aktien lukkede torsdag 0,8 pct. højere i 6,30 kr.

Fredag udbetales der udbytte fra NKT Holding og DFDS, hvor der udbetales henholdsvis 4 kr. og 3 kr. NKT lukkede torsdag 1,3 pct. højere i 377,80 kr., mens DFDS steg 1,4 pct. til 238 kr.
Samtidig er TK Development aktuel med regnskab for fjerde kvartal. Aktien droppede 1,4 pct. til 7,05 kr. torsdag.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen