Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier: C20 vender til grønt inspireret af Asien

De danske aktier er stort set ligeligt delt mellem grønne og røde papirer mandag middag - dog med en lille overvægt til den grønne farve, hvis man ser på det samlede C20 Cap-indeks, der stiger med 0,2 pct. til 1015,61.

Det er især smykkeproducenten Pandora, der har medgang på det danske eliteindeks.

- Pandora blev måske presset lidt i det lidt tunge marked, vi havde i slutningen af sidste uge. Så stigningen i dag er nok lidt en modreaktion, forklarer Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank, til Ritzau Finans.

Pandora-aktien stiger med 0,9 pct. til 833 kr. mandag middag efter at være faldet med 3,3 pct. i fredagens handel.

Den samme tendens lader til at gøre sig gældende for teleselskabet TDC, som går frem med 1,3 pct. til 33,44 kr. efter et fald på 4,3 pct. fredag.

Opad trækker også vindmølleproducenten Vestas, der er endnu engang er inde i en positiv stime, efter at en skattepakke med en femårig forlængelse af den såkaldte PTC-ordning fredag blev stemt igennem både i Repræsentanternes Hus og Senatet i USA.

Og hos finanshusene ser man tilsyneladende positivt på PTC-forlængelsen. Danske Banks analytikere har i hvert fald løftet kursmålet for Vestas til 575 kr. fra 490 kr., mens anbefalingen er fastholdt på "køb". Samme anbefaling har Nordea, der løfter sit kursmål til 530 kr. fra 470 kr.

- Vi fik en afklaring omkring PTC-ordningen, hvilket var positivt. Men det, tror jeg, allerede var indregnet af markedet. Så det er nok primært Nordea og Danske Banks hævninger af kursmål på aktien, der hjælper aktien op, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Vestas stiger med 0,8 pct. til 481,50 kr. i mandagens tidlige handel.

En af A.P. Møller-Mærsks mindre divisioner, Maersk Supply Service, har erhvervet støtteskibet REM Forza fra norske REM Offshore. REM Forza skal benyttes til dybtvandsarbejde, blandt andet installationer af overvågnings- og støtteudstyr til oliebrønde.

Kort efter offentliggørelsens af opkøbet stiger Mærsks B-aktie med 1 pct. til 8895 kr.

Konglomeratet er dermed med til at hive det samlede C20 op mandag middag efter en let negativ åbning på dagens handel.

- Det er lidt overraskende, at der er positive takter efter en ret negativ lukning i USA, ligesom der fortsat er pres på råvarepriserne. Men det trodser markedet lidt i øjeblikket, siger Martin Munk.

Vendingen til en mere positiv stemning kan skyldes, at der i markedet er forlydender om, at den kinesiske centralbank vil komme med nye stimuli i næst uge, ligesom der spekuleres i, at den kinesiske statsfond vil købe op i tyske virksomheder. Sidstnævnte har muligvis været med til at trække det toneangivende tyske DAX-indeks op. Det vurderer Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank.

- Det positive marked skyldes, at der er pæne stigninger i Asien - bortset fra Japan. De amerikanske futures ligger også pænt i plus lige nu, slår Ole Kjær Jensen fast over for Ritzau Finans.

Blandt sidepapirerne er der blandt andre opmærksomhed på forsikringsselskabet Topdanmark, der har fået en løftet pegefinger fra Finanstilsynet, fordi visse oplysninger omkring goodwill i selskabet ikke fremgik af årsrapporten for 2014.

Topdanmark-aktien falder med 0,2 pct. til 188,60 kr.

ALK-Abelló har meddelt, at selskabet har indgået en aftale om at sælge sin europæiske veterinærafdeling til svenske Fidelio Capital. Aktien glider med knap 1 pct. til 838 kr.

Industriselskabet Skako har modtaget en ordre på vibrationsudstyr til hærderiet SHU i Tyskland til lige under 1 mio. euro. Skako-aktien hæves med 2,5 pct. til 44,80 kr.

Slutteligt vil der i løbet af mandagen være opmærksomhed på entreprenørkoncernen Per Aarsleff, der afleverer sit årsregnskab for regnskabsåret 2014/15. Selskabet venter for hele året et overskud før skat på 450 mio. kr. Aktien stiger 0,7 pct. til 2448 kr. forud for regnskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen