Berlingske Business

Aktier: C20 tog en puster mens GN fortsatte opturen

DENMARK-HEARINGAIDS/
ARKIVFOTO Foto:

GN var blandt de få aktier, som holdt hovedet oven vande i det røde C20, der tog sig en puster ovenpå sidste uges stigninger.

Det danske aktieindeks sluttede med et fald på 0,6 pct. til 976,40.

»Der har været lidt tilbagetog på det danske marked. Det skal dog siges, at det kommer i kølvandet af en rigtig stærk fredag, hvor vi havde nogle ret store stigninger på enkeltaktier også,« siger Martin Munk, der er senior aktierådgiver i Jyske Bank til Ritzau Finans og fortsætter:

»Novo Nordisk steg rigtig meget i fredags og nogle af de defensive aktier steg rigtig pænt i fredags. Så der bliver taget lidt gevinster på dem.«

Fredag - Lars Rebien

Medicinalaktien sluttede 1,2 pct. lavere i 250,80 kr.

Høreapparatsselskaberne William Demant og GN Store Nord fortsatte med stigninger mandag, efter at have blomstret i sidste uge med stigninger på henholdsvis 6,8 pct. og 3,1 pct.

»Det er igen høreapparatsselskaberne, der ligger i front. Jeg tænker, det er de gode indikationer fra det amerikanske marked, der stadig er drivkraften bag det. De lever lidt videre på det momentum fra i fredags,« siger Martin Munk.

Mandag steg WDH 0,9 pct. til 122,10 kr. mens GN steg 1,7 pct. til 140,60 kr.

wdh

ENDNU EN ORDRE TIL VESTAS

Vindmølleproducenten Vestas fik endnu en stor ordre i bogen mandag. Vestas skal levere møller med en samlet kapacitet på 270 megawatt (MW) til et projekt i Australien, og dermed når Vestas' samlede annoncerede ordreindgang i 2016 op på 7075 MW.

»Vestas er stadig omgærdet af frygt for, hvad der sker på det amerikanske marked,« påpeger aktierådgiveren.

Men ordrenyheden bragte dog Vestas i plus med en stigning på 0,5 pct. til 399 kr.

Mærsk B-aktien faldt 1,6 pct. til 10.420 kr. forud for selskabets kapitalmarkedsdag tirsdag. Mærsk kunne ellers fortælle, at Maersk Line sammen med MSC har indgået et strategisk samarbejde med det sydkoreanske containerrederi Hyundai Merchant Marine.

Det bliver ikke et fuldbyrdet medlemskab af 2M-alliancen, men en deling af forskellige ruter, mens Maersk Line og MSC også overtager chartringen af en stribe skibe, som ellers nu er indchartret hos Hyundai.

Billede

Mandag var også dagen, hvor Egetæpper kom med regnskab for andet kvartal.

Selskabets omsætning landede i kvartalet på 234,5 mio. kr. sammenlignet med 235,3 mio. kr. i samme periode for et år siden.

Det er nu ventet, at omsætningen rammer mellem 1000 og 1050 mio. kr. mod tidligere 950-1000 mio. kr. Pengestrømmene fra driftsaktivitet ventes uændret at lande på 80-90 mio. kr. Desuden venter tæppeproducenten stadig en EBIT-margin på 7-8 pct.

Tæppe-aktien lukkede uændret i 225 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen