Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: C20 stærkt fra start med Genmab og Mærsk i front

En positiv stemning fra udlandet har fredag bredt sig til åbningen på det danske aktiemarked, hvor C20-Cap-indekset efter et kvarters handel ligger 1,5 pct. højere i 971,32 efter et fald torsdag på 2 pct.

I toppen af indekset ligger Genmab og Mærsk-aktierne, som retter sig efter store kurstæsk de foregående dage.

Det danske marked profiterer af positive aktiemarkeder i USA torsdag aften, hvor retningen tilsyneladende var påvirket af den tragiske begivenhed i Storbritannien med drabet på det britisk parlamentsmedlem Jo Cox, der kæmpede for, at Storbritannien skal forblive i EU.

- Børserne starter negativet ud torsdag, men retter sig sent og USA ender i plus. Det skete blandt andet efter at brexit-kampagnen blev indstillet oven på mordet på britisk parlamentsmedlem fra ?bliv?-siden. Asien overtog den positive børsstemning til morgen, skrev Handelsbanken i en morgenkommentar fredag.

I Storbritannien rettede aktierne sig tydeligt omkring kl. 17 torsdag, og i USA steg det brede S&P 500-indeks ca. 1,1 pct. efter dansk børslukketid for at lukke i et plus på 0,3 pct.

Herhjemme er der revanche til Genmab, der med en stigning på 3,0 pct. til 1076 har lagt sig i spidsen af C20-feltet, efter at aktien er faldet fra rekordniveauet 1266 kr., som aktien lukkede i for ti dage siden.

Også Mærsk-aktierne, som har fået store klø på det seneste, klarer sig godt med en stigning i selskabets B-aktie på 2,8 pct. til 8040 kr. Udover den generelt mere positive stemning på markedet kan aktien være påvirket af en stigning i prisen på en tønde brent-olie fredag på 1,4 pct. til 47,83 dollar efter seks dages uafbrudt nedtur fra en pris på 52,51 dollar.

Omvendt viser de ugentlige tal for fragtraterne fredag et fald på 6,5 pct. samlet for de store containerruter ifølge rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

I bunden af C20 ligger derimod William Demant med et fald på 1,4 pct. til 127,70 kr., efter at analytikere fra Credit Suisse har sænket deres anbefaling af aktien til "underperform" fra tidligere "neutral". Kursmålet er til gengæld blevet sat op til 125 kr. fra 119 kr., skriver Reuters.

Uden for det danske eliteindeks markerer Topsil sig med en stigning på 17 pct. til 0,22 kr. efter et overraskende nyt bud på selskabets siliciumforretning. Buddet kommer fra National Silicon Industry Group (NSIG), der på gældfri basis vil give en pris på 335 mio. kr. på forretningsdelen. Det er 15 mio. kr. mere end et tidligere bud.

Der er ligeledes en pæn stigning i aktien i Chemometec, der fredag morgen opjusterede forventningerne i omsætningen i regnskabsåret 2015/16 til cirka 85 mio. kr. mod en omsætning i den øvre ende af intervallet på 78-82 mio. kr. i de tidligere forventninger.

Den tidligere udmeldte forventning til driftsresultatet, EBITDA, fastholdes. Således venter selskabet, der laver instrumenter til celletælling, fortsat, at EBITDA lander i den øvre ende af 19-25 mio. kr. Chemometecs aktie stiger fra åbningen 10,4 pct. til 32,90 kr.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen