Berlingske Business
09:29H&M styrtdykker på børsen efter sløjt regnskab 

Aktier: C20-selskaberne tager en tur i trædemøllen

Vestas Goldman sachs Vestas
Foto:

En stor ordre fra Canada har onsdag morgen ikke kunnet forhindre Vestas i at hænge fast i det samme dødvande, som præger det øvrige danske aktiemarked onsdag morgen.

C20 Cap-indekset ligger 0,01 pct. højere i 1054,64, og blandt de 20 eliteaktier er den største bevægelse på 0,7 pct. Det er TDC, der stiger i den størrelsesorden til 33,70 kr. uden bagvedliggende nyheder.

VESTAS SLØJFES FRA FAVORITLISTE

Vestas ligger i den tunge ende af C20 Cap efter et fald på 0,4 pct. til 477,20 kr.

Vindmøllekoncernen har natten til onsdag annonceret en stor ordre i Canada, hvor selskabet skal levere 65 møller med en samlet kapacitet på 224 megawatt. Projektet ventes i drift i fjerde kvartal 2017, mens leveringen indledes i andet kvartal næste år. I aftalen er desuden inkluderet en tiårig serviceaftale.

Det er dog ikke alt, der går Vestas' vej onsdag morgen. Goldman Sachs har slettet aktien fra sin aktiefavoritliste og skåret kursmålet med en tyver til 560 kr. Det berettiger stadig til anbefalingen "køb", og Goldmans kursmål ligger også en pæn bid over Vestas' markedskurs.

BLANDEDE BOLSJER TIL MÆRSK

For A.P. Møller-Mærsk-aktierne har nyhedsstrømmen også været blandet. Olieprisen er efter dansk børslukketid tirsdag faldet fra omkring 50,60 dollar til 49,45 dollar.

Modsat har den amerikanske storbank Bank of America-Merrill Lynch hævet sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "underperform".

Endelig har A.P. Møller-Mærsks logistikselskab, Damco, tirsdag afvist rygter om, at selskabet, der er den mindste af de otte forretninger i konglomeratet, er til salg.

Store underskud i 2013 og 2014 og et forretningsområde lidt uden for det lyseblå konglomerats kerne - skibsfart og olie - har fået iagttagere til at spekulere i et salg. Men det kan de godt glemme, siger Damco-direktør Hanne B. Sørensen til Ritzau Finans.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk ligger uændret i 8610 kr.

FLSmidth kan konstatere, at den schweiziske storbank UBS fortsat ser store udfordringer forude på det globale minemarked. Det går onsdag ud over danske FLSmidths finske konkurrent Outotec, der får sænket sin anbefaling af banken. Herhjemme ligger FLSmidth 0,4 pct. lavere i 240 kr., mens Outotec falder 3,3 pct. i Finland.

MAKRONYT I FOKUS

Fra den makroøkonomiske front kan der ifølge afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen være grund til at holde øje med de amerikanske indkøbschefers forventningsindeks, ISM, senere i eftermiddag.

Desuden holder aktiemarkedet øje med udviklingen i meningsmålingerne op til den britiske afstemning den 23. juni om tilknytningen til EU.

- Vi fik sidst på dagen i går en meningsmåling fra The Guardian, der pegede på et flertal til nej-siden. Så usikkerheden frem mod folkeafstemningen begynder at kunne mærkes, siger Ole Kjær Jensen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen