Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Aktier: C20 igen i grønt mens regnskaber tager fokus

De danske eliteaktier er onsdag middag tilbage i positivt terræn efter at have taget et dyk i løbet af formiddagen. Særligt bankaktierne er i fokus, idet både Nordea i C20 Cap samt Sydbank og Spar Nord uden for eliteindekset har fremlagt regnskaber fra morgenstunden.

C20 Cap-indekset stiger med 0,3 pct. til 998,58. Det mere positive marked kommer samtidig med, at olieprisen har taget et hop - prisen på en tønde Nordsøolie stiger 2,2 pct. til 46,74 dollar.

Onsdag er den første rigtig store dag med rapporteringer herhjemme med Nordea i hovedrollen. Her viste tallene for første kvartal sig lidt svagere end ventet på de øvre linjer, mens bundlinjen flugtede forventningerne i markedet ganske pænt.

»Det er Nordea og også Sydbank, der stjæler billedet, og vi får bekræftet, at det er svært for bankerne i øjeblikket at få en fornuftig forretning ud af deres kerneområde som gebyrer og nettorenteindtægter. Men mit indtryk er, at det har været meget godt flaget, så derfor ser vi beherskede kursreaktioner, og Sydbank ligger sågar i plus nu, selv om banken nedjusterede«, siger Kim Sejdelin, aktiehandler i Jyske Bank.

Nordea falder med 0,2 pct. til 64,45 kr., mens Sydbank stiger 2,4 pct. til 185,90 kr.

Nordea hentede nettorenteindtægter på 1168 mio. euro i første kvartal, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates havde regnet med 1224 mio. euro. Gebyrindtægterne var omvendt lidt bedre end ventet med 772 mio. euro mod ventet 751 mio. euro.

Nettoresultat var på 782 mio. euro mod ventet 781 mio. euro blandt analytikerne.

Sydbank nedjustere forventningerne

Sydbank måtte skrue lidt ned for sine forventninger til hele året grundet prisjusteringer efter annonceringen af forhøjede bidragssatser på realkreditlån.

Sydbank venter nu et mindre fald i basisindtjeningen mod den tidligere forventning om en flad udvikling. Handelsindtjeningen ventes fortsat uændret, ligesom nedskrivningerne også fortsat ventes at falde.

I selve regnskabet tabte Sydbank en smule terræn på både de øvre og nedre linjer i resultatopgørelsen, men omkostningerne blev også reduceret, ligesom nedskrivningerne faldt betragteligt.

Kollegaen Spar Nord fastholdt i sit regnskab forventningen om en basisindtjening før nedskrivninger på 1,1 mia. kr. - mens nedskrivningerne i sig selv fortsat ventes at blive på niveau med sidste år.

Spar Nord noterede ligesom Sydbank tilbagegang på både top- og bundlinjen i første kvartal, men også - ganske som kollegaen - pænt faldende nedskrivninger.

Spar Nord-aktien dropper med 1,8 pct. til 54,50 kr. i middagshandlen.

Flere regnskaber på vej

Dagen har også allerede nu budt på flere andre regnskaber, og generelt er markedet afventende, fordi det kun er begyndelsen på regnskabssæsonen.

»Vi er i en fase nu, hvor man specielt ud af USA skal have en del regnskaber, og det skal man have på bordet og have tygget på. Det er forventningerne for 2016, der vil være afgørende for den næste bevægelse på aktiemarkedet. Når der er syn for sagen, kan man agere ud fra det. Markedet er afventende«, fortæller Kim Sejdelin fra Jyske Bank.

Han peger på, at der også herhjemme kommer tunge regnskaber i denne uge - fredag kommer Novo Nordisk, Vestas og Danske Bank således med deres tal.

Onsdag middag kan investorerne herhjemme se på regnskabet fra Solar, hvor hverken forventningerne om markedsvækst eller organisk vækst i 2016 blev fastholdt. Driftsresultatet (EBITA) ventes fortsat at blive på niveau på 2015.

Selve regnskabet for første kvartal viste en fremgang i omsætningen til 2656 mio. kr. fra 2645 mio. kr. i første kvartal sidste år, mens driftsresultatet (EBITA) faldt til 52 mio. kr. fra 60 mio. kr.

Solar-aktien falder med 0,2 pct. til 342 kr.

Royal Unibrew afleverer også regnskab onsdag. I mellemtiden har bryggeriet fået sig en ny storaktionær i form af den amerikanske kapitalforvalter Blackrock, der har købt yderligere op og nu ejer 5,40 pct. af aktierne og stemmerne i bryggeriet.

Aktien falder med 0,3 pct. til 294,30 kr.

Også proteseproducenten Össur, der ligger 0,6 pct. lavere i 25,90 kr., og Dantherm, som stiger 2,5 pct. til 1,22 kr., afleverer regnskaber onsdag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen